Kamera, Vand, Kamera under Vand

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

Ferien kan hurtigt blive dyr, hvis ikke du har tegnet en forsikring, og der opstår sygdom eller skade på din rejse – eller hvis det sker inden afrejse, og du er nødt til at aflyse rejsen. 

Når du skal ud at rejse anbefaler vi derfor, at du tjekker, om du er dækket af rejse- og/eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort o.l. Husk, at der kan være forskelle i forsikringsdækning, så det er vigtigt at sikre, at en evt. forsikring dækker lige præcis det, du skal på din rejse.

Er du ikke dækket af kreditkort, indbo o.a., så anbefaler vi til enhver tid at tegne en rejseforsikring. 

Profil Rejser samarbejder med Gouda Rejseforsikring, som har et bredt udvalg af forsikringer og dækninger alt efter, hvor ofte du rejser og, hvor meget tryghed du ønsker. Læs mere herunder.  

 

Det blå EU sygesikringskort – hvad dækker det?

Når du rejser til EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, kan du benytte det blå EU-sygesikringskort. Kortet kan bestilles online via Borger.dk.  
Det blå sygesikringskort giver adgang til behandling hos læge og offentlige sygehuse i alle EU/EØS-lande. Da du sidestilles med borgere i besøgslandet, kan du risikere selv, at skulle betale en del af din behandling, hvis du bliver syg eller kommer til skade.

Det blå sygesikringskort dækker ikke hjemtransport og transport til/fra et behandlingssted. Befinder du dig på en græsk ø eller i et skiområde i Alperne, kan der være langt til nærmeste offentlige behandlingssted. Derfor anbefaler vi alle, at tegne en rejseforsikring for at være sikret bedst muligt, hvis uheldet skulle være ude. 

Læs mere om det blå kort og dækning

 

Gouda Årsrejseforsikring – til dig der rejser mere end én gang om året

Med en årsrejseforsikring fra Gouda, kan du rejse lige så mange gange du vil, i løbet af et år. Blot hver rejse maksimalt varer 30 dage.
Tilvælger du afbestillingsdækning, er du på rejser inden for EU og Udvidet EU dækket op til hhv. 10.000 kr. og 30.000 kr. med en Verdensdækning. Overstiger prisen på din rejse maksimumsdækningen, har du altid mulighed for at købe en tillægsafbestilling på det resterende beløb. 
Læs mere om Goudas årsrejseforsikring | Beregn pris og køb forsikring

 

Gouda Enkeltrejseforsikring – til dig der rejser mindre end 7 dage eller mere end 30 dage ad gangen

Enkeltrejseforsikring er til dig, der planlægger en rejse under 7 dage eller mere end 30 dage. Hvis du rejser minimum én uge og maksimalt 30 dage, anbefaler vi, at du i stedet tegner en årsrejseforsikring.
Læs mere om Goudas enkeltrejseforsikringer | Beregn pris og køb forsikring

 

Gouda Afbestillingsforsikring – hvis uheldet skulle være ude før afrejse

En afbestillingsforsikring sikrer dig, at du kan få penge tilbage, hvis du ikke kan rejse pga. akut opstået sygdom, tilskadekomst m.v. Bemærk, en afbestillingsforsikring til en enkeltrejse skal købes samtidig med bestilling af rejsen. Den kan ikke tilkøbes efterfølgende.

Du kan også vælge at tegne en årsafbestillingsforsikring, hvor alle dine ferierejser i et helt år er dækket. Årsafbestillingsforsikringen købes som et tillæg til Goudas årsrejseforsikring. 
Læs mere om afbestillingsforsikring | Beregn pris og køb forsikring

 

Gouda Ungdomsrejseforsikring – når du er under 35 år

Er du under 35 år når du skal rejse, kan du tegne en ungdomsforsikring. Forsikringen dækker bl.a. aktiviteter som dykning, bungy jump og bjergbestigning, og gælder også ved længerevarende ferie- og studierejser. 
Læs mere om ungdomsforsikring | Beregn pris og køb forsikring

 

Gouda Seniorrejseforsikring -  når du er fyldt 70 år

Rejser du i EU/EØS er du dækket, såfremt du har et stabilt helbred og opfylder de almindelige bestemmelser vedrørende eksisterende/kroniske lidelser (se herunder). Hvis ikke, skal du søge om forhåndsgodkendelse hos Gouda inden du rejser. For rejser til Grønland og Færøerne gælder særlige regler.
Læs mere om seniorrejseforsikring | Beregn pris og køb forsikring

 

Kroniske og/eller eksisterende lidelser – hvad gør du?

Har du har en kronisk lidelse, eller har du været syg for nylig, bør du søge om forhåndsgodkendelse inden du skal rejse. Det er ikke et krav, men en anbefaling, da forsikringen – uden en forhåndsgodkendelse - tager forbehold for præeksisterende lidelser. En forhåndsgodkendelse er gratis.   
Læs mere om forhåndsgodkendelse

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.