Victoriavandfaldet -
”Afrikas mest vidunderlige syn”
Zambeziflodens bratte styrt ned i en 100 meter dyb kløft skaber et af verdens største vandfald, Victoriavandfaldet. ”The most wonderful sight I had witnessed in Africa,” skrev David Livingstone, da han som den første europæer så vandfaldet i 1855
På grænsen mellem Zimbabwe og Zambia styrter den næsten to kilometer brede Zambeziflod brat ned i en 103 meter dyb kløft og bliver til Victoriavandfaldet.
Det er verdens bredeste vandfald og et af de største overhovedet. I højsæsonen gennemstrømmes det af over 500.000 kubikmeter vand i minuttet.
Derefter klemmes floden gennem den kun 60 meter brede Batokakløft. Den voldsomme sammenpresning af vandmasserne får floden til at rase gennem en række zigzagformede slugter, før den stilner af i Gwembedalen og opdæmmes i Karibasøen. Så flyder den videre ind i Mozambique og ud i det Det Indiske Ocean.
Røgen der tordner
Det kæmpemæssige fald sender meterhøje hvide vandskyer op i luften, som kan ses mange kilometer væk. Ligesom drønet fra vandkaskaderne kan høres adskillige kilometer borte.
Ikke underligt at de lokale, længe inden Livingstone kom forbi og opkaldte det efter dronning Victoria, havde givet det navnet Mosi-oa-Tunya, ”Røgen der tordner”.
Det livgivende vandfald
Den fugtige luft fra vandskyerne giver liv til en frodig vegetation langs vandfaldet. Her er et smalt bælte af tæt regnskovsbevoksning, som står i grel kontrast til det omkringliggende tørre landskab.
Den frodige natur kan opleves på helt tæt hold, da der er en god vandresti langs kløften. Fra stien er der naturligvis også fantastiske udsigtspunkter over Afrikas måske mest berømte naturfænomen!
Udsyn fra broerne
For eksempel kan man gå hen over Knife Edge Bridge, hvor man har den fineste udsigt over det, der kaldes Eastern Cataract, den østlige del af vandfaldet, og Main Falls, hovedvandfaldet. Man kan også se Boiling Point, hvor floden presses sammen i den smalle kløft.
Lidt syd for Knife Edge ligger den berømte Victoria Falls Bridge. Denne bro, som udgør grænsen mellem Zambia og Zimbabwe, blev anlagt som en jernbanebro af magnaten Cecil Rhodes i år 1900, der dog ikke nåede at se det færdige resultat. Han bestemte, at broen skulle være så tæt på vandmasserne, at passagererne ved at åbne kupévinduet kunne få et sprøjt fra vandfaldet ...
Udsigten fra broen er da også ualmindeligt bjergtagende. På den ene side ser man ned over vandfaldet, på den anden side lige ned i den dybe Batokakløft.
Det store spring & white water rafting
Men Victoriavandfaldet er andet end det imponerende syn i sig selv. I de senere år har området udviklet sig til et eldorado for folk med hang til aktiv ferie. Der er noget af verdens vildeste rafting, der er rapelling og en svævebane hen over kløften, og man kan tage på flyvetur med de små ’Angles of the Falls’-flyvemaskiner i akrobatiske dyk ned over det smukke vandfald.
Og så er der bungee jump fra Victoria Falls Bridge. Her kan man prøve et frit fald på 125 meter – verdens næsthøjeste elastikspring! Har man en mere tilbagelænet stil, kan man også tage på sunset cruise på Zambezi-floden eller på en blid ballontur hen over vandfaldet.
På safari i hele verdens arvegods
Der passes godt på vandfaldet og den omkringliggende natur. Victoriavandfaldet er indhegnet af sin egen lille nationalpark på 66 km2, som i 1989 blev optaget på UNESCOs verdensarvliste.
Mosi O Tunya Nationalpark, som den hedder, huser den beskedne størrelse til trods en hel del antiloper, zebraer og giraffer. Som det eneste sted i landet er der desuden hvide næsehorn, da den tidligere så store bestand er blevet udryddet af krybskytter i de andre reservater. Man kan køre gennem parken på et par timer. Så godt som alle dyrene lader sig se på tæt hold, hvorfor der er rig mulighed for at kombinere synet af vandmasserne med en næsten lige så spektakulær safari.
Hvordan kommer man til Victoriavandfaldet?
Victoriavandfaldet ligger kun ti kilometer fra den lille by Livingstone, der tidligere var Zambias hovedstad. Det er hertil, man rejser for at besøge vandfaldet og nationalparken. Lufthavnen er international og har bl.a. daglig forbindelse til såvel Johannesburg i Sydafrika som den zambiske hovedstad, Lusaka.
Man ikke kan overnatte i nationalparken, men der ligger nogle fine hoteller helt tæt på.
Hvornår skal man besøge Victoriavandfaldet?
Nationalparken har åbent hele året rundt, men oplevelsen af vandfaldet afhænger meget af årstiden.
I regntiden mellem december og april er vandmasserne mere voldsomme og vandfaldet mere dramatisk. Mest imponerende at se til er det i slutningen regntiden, dvs. i marts og april, da vandstanden her er helt i top. Omkring september når regnvandet fra Angolas højland – med tre måneders forsinkelse – frem og sender endnu en gang vandstanden i vejret.
Men faktisk kan vandskyerne på denne tid være så kraftige, at man ikke kan se vandfaldet ordentligt, og nogle af vandrestierne kan af samme grund være vanskelige at passere. Til gengæld er udsigten fra luften, dvs. i en flyvemaskine eller helikopter, helt forrygende.
Det kan omvendt være lige så interessant at besøge i tørkeperioden mellem maj og november, hvor udsynet til klipperne og de geologiske formationer er bedre. Det gælder især hen mod slutningen af perioden, i oktober og november, hvor floden flyder mere adstadigt.
Victoria Falls - på den anden side af grænsen
Slugten under jernbanebroen udgør som sagt grænsen mellem Zambia og Zimbabwe. På nabolandets side ligger en by – Victoria Falls – der ikke blot skylder det mægtige vandfald sit navn, men også sin mærkbare vækst op igennem navnlig nittenhundrede-firserne og halvfemserne. Da strømmede turisterne nemlig til Zimbabwe og Victoria Falls og fik blandt andet mange nye hoteller til at skyde i vejret.