Zambia

Værd at vide før du rejser til Zambia

Pas og visum
Der er visumpligt for ophold i Zambia. Visum søges via Zambias ambassade i Stockholm. Visumgebyret svinger fra 300 SEK til 450 SEK. Visum kan også fås ved indrejse i Zambia, men det er tilrådeligt at søge om det hjemmefra.

Vaccination og helbred

Det anbefales at lade sig vaccinere mod difteri, Hepatitis A, kolera og stivkrampe, og det tilrådes at tage en forebyggende malariakur. Har du tidligere besøgt områder med gul feber, skal du kunne fremvise en vaccinationsattest. Tal med din læge, Statens Serum Institut, Rigshospitalets Rejse- og Vaccinationsservice eller Lægernes Vaccinations Center om vaccinationerne, som bør bestilles senest en måned før afrejsen.

Møntfod
Den lokale valuta er Zambia Kwacha (ZMK). 1 DKK = 930 ZMK (jan. 2009).

Bemærk at det ikke er muligt at veksle dansk valuta i bankerne og på vekselkontorerne i Zambia. Det anbefales derfor at have rejsecheck og euro eller US-dollars med sig. Det er muligt at hæve på Visa eller Mastercard i de større byer, men det kan ikke anbefales udelukkende at medbringe kreditkort, da man risikerer, at automaterne ikke virker. De fleste hoteller, restauranter og større butikker accepterer dog kreditkort.

Tidsforskel
GMT +2

Elektricitet

220-240 volt

Zambia

Sikkerhed
Der er ingen særlige sikkerhedsproblemer i Zambia, og man kan sagtens rejse rundt i landet på egen hånd.

Dog er berigelseskriminalitet, især lommetyveri, forholdsvis almindeligt i de store byer. Disse steder anbefales det ikke at gå rundt med store summer, pas eller flybilletter, ligesom man så vidt muligt bør undgå at medbringe kostbare ting. På landet og safari er tyveri sjældent forekommende.

Drikkepenge

Drikkepenge er mange steder inkluderet i regningsbeløbet, og som oftest gives der ikke drikkepenge ved restaurantbesøg. På safari er det derimod kutyme at tippe ranger og camp staff.

Danmarks ambassade i Zambia
5219 Haile Selassie Avenue

Lusaka

Postadr.: PO.BOX 50299

Lusaka

Tlf.: (+260) 211 254 277
Faxnr.: (+260) 211 254 618
lunamb@um.dk
www.amblusaka.um.dk 

Zambias ambassade i Sverige

Gårdsvägen 18, Solna

BOX 3056

169 03 Solna

Tlf.: +46 (8) 679 90 40
Fax: +46 (8) 679 68 50

info@zambiaembassy.se
Ekspeditionstid: 09.00-13.00 og 14.00-16.00 (man-fre)