Bangweulu i Zambia -
hvor vandet når himlen
Bangweulu-sumpene i det nordlige Zambia er et enormt vådområde næsten på størrelse med Botswanas Okavangodelta og af samme frodige og dyrerige støbning
Lunefuld vandstand
Bangweulu-sumpene er en del af Bangweulu-bassinet. Det er en lav forsænkning midt på en oldgammel kraterplatform, North Zambian Plateau. Det omfatter også Bangweulu-søen i den nordlige del af sumpene.
Bassinet vandes af sytten floder, men drænes kun af en enkelt, Luapula-floden. I regntiden oversvømmes græsmarkerne syd for det egentlige vådområde. Vandets udstrækning kan derfor, afhængigt af årstid og nedbør, variere med hele 45 km.
Skovsavanne og termitboer
De højtliggende områder består af miombosavanne med såkaldte dambos, en slags sumpede engstrøg. Selve sumpområdet er græssletter, hvis vegetation varierer efter hvor dybt og længe vandet står. Primært er det papyrus-bevoksning omgivet af åbent vand.
Der er også utallige termitboer, som danner små øer i det sumpede område, der ikke oversvømmes. På disse vokser forskellige træer, såsom figen- og pølsetræer.
Hvor vandet når himlen
Vidderne i dette enorme område virker endeløse – med 10.000 km2 er der nok at fortabe sig i. Det gælder også selve Bangweulu-søen, hvis gråblå vandoverflade synes at gå i et med himlen.
Bangweulu betyder da også ”stedet hvor vandet når himlen”. Oplevelsen af denne grænseløshed er en væsentlig del af Bangweulus charme.
Antiloper og leoparder
En anden del er det righoldige dyreliv, der følger naturligt af det livgivende vand.
Der er tusinder og atter tusinder af de smukke, sorte lechwe-vandbukke. Der er elefanter, bøfler og en stor bestand af krokodiller og flodheste.
Og så er der de sjældne sitatunga-antiloper, som kun lever i fugtige områder, og hvis dybtspaltede klove er en tilpasning, der gør det muligt for det sky dyr at gå på den flydende vegetation. De er også gode svømmere og kan næsten forsvinde under vandoverfladen, hvis der er fare på færde.
Også den lille oribi-antilope og topien, verdens hurtigste antilope, lever i disse sumpede egne.
På natsafari kan man desuden opleve nataktive dyr som hyæner, sjakaler og, hvis man er meget heldig, de sky leoparder.
Træskonæb og trapper
En anden prominent gæst er træskonæb-storken, en af Afrikas mest sjældne fugle, som har et af sine sidste naturlige tilholdssteder her i Bangweulu. Denne lidt aparte udseende fugl er blevet en slags maskot for området.
Der lever også de mere almindelige skestorke og saddelnæb-storke. Samt pelikaner, flamingoer, traner, ænder og gæs. Af de mere sjældne fugle kan den grå fluesnapper og den brunhalsede trappe nævnes.
Folk og fisk
I selve Bangweulu-søen er der endvidere en ualmindelig stor fiskebestand af især cicklider og maller. Så stor, at området understøtter en af de største fiskeindustrier i hele Zambia. Af samme grund er der stor befolkningstæthed omkring søen.
Der har altid været menneskelig beboelse i dette fugtrige område. Den nuværende befolkning nedstammer primært fra indvandrere fra Congo-bassinet, og førhen boede batwa-folket, ”de vilde”, et omvandrende folk, som levede af at fiske og jage. Den første europæer, der ”fandt” Bangweulu-søen, var den navnkundige David Livingstone – i 1868. Her døde han faktisk også 5 år senere, den 1. maj 1873, i høvding Chitambos landsby ved søens bredder.
Hvornår og hvordan til Bangweulu?
Bangweulu kan besøges en stor del af året, afhængigt af præferencer og interesser. I regntiden fra november til marts er fuglelivet fænomenalt, og al transport foregår med båd.
Fra og med april er det muligt at køre rundt i firehjulstrækker, og i juni og juli kan man tilmed færdes til fods – nogle steder ved at træde på flydende ”måtter” af vegetation.
Vil man i bil dertil, følger man The Great North Road fra Lusaka op mod Mpika. Det er også muligt at leje et fly, som lander på en lille landingsbane ved kanten af sumpområdet.
