Færdige Rejser -
eller inspiration til en skræddersyet?

Du kan enten vælge en destination på landkortet eller en bestemt rejseform.

Så kommer der nogle spændende rejseforslag frem, for eksempel en rundrejse i Sydafrika, en safarirejse i Kenya eller en badeferie på Mauritius, Zanzibar...

Du kan også bruge tilbuddene som inspiration til en individuelt og personligt tilrettelagt rejse. Kontakt os med dine ønsker, så skræddersyr vi den for dig!

 








Børneferie i Sydafrika

Tag børnene med til Sydafrika

Safari, natur, kultur, sol og vand for hele familien – i Sydafrikas skønneste områder!

I trygge omgivelser kan hele familien tage på safari og få en oplevelse for livet! Hemingway's har tilrettelagt et særligt familievenligt program i Sydafrika. Foruden tre nætter på safari er der fem nætter i Cape Town og et par nætters badeferie ved Det Indiske Ocean.

Børnevenlig safari
Safarien foregår i Manyeleti Game Reserve ved Kruger-parken. Vi bor i Honeyguide Khoka Moya Camp, som har specialiseret sig i børnevenlig luksusindkvartering. Der arrangeres særlige børne-safariture, og børnene er også velkomne på safarikørsler og bush walks sammen med deres forældre.

Lejren har et aktivitetscenter, hvor børnene kan lege, lave perler, bage, tegne, se film og læse. Der er også en swimmingpool med børneområde. Og restauranten har specielle børnemenuer med pasta, hamburgere, hotdogs, is m.m.

Familieferie i storbyen
Efter safarien går turen til Cape Town og Hotel Winchester Mansion. Hotellet ligger lige ud til strandpromenaden og har egen swimmingpool og spa. Det er kendt for sin søndagsbrunch og sin hyggelige atriumgård. Børn under 6 år bor her i øvrigt gratis.

Cape Town er en fantastisk by, hvad enten man er til naturen eller til de kulturelle oplevelser. Seværdigt er især byens vartegn, Taffelbjerget, og det nærtliggende Kap Det Gode Håb, hvor Atlanterhavet møder Det Indiske Ocean. Her er også det enorme Two Oceans Aquarium, der fremviser de to haves fascinerende skabninger.

Badeferie i den sydafrikanske riviera
Ferien afsluttes med et par nætter ved Sydafrikas riviera – den vidunderlige Garden Route, som slynger sig langs landets sydkyst. Mellem de dybe skove, den store, støvede Karooslette og de imponerende bjerge fører den os til strudsehovedstaden Oudtshoorn og den vidunderlige badeby Plettenberg. Her kan vi nyde livet på byens lange, hvide sandstrande, vel beskyttet mod de store bølger af Robberghalvøen.


Klik her for turforslag.