Færdige Rejser -
eller inspiration til en skræddersyet?

Du kan enten vælge en destination på landkortet eller en bestemt rejseform.

Så kommer der nogle spændende rejseforslag frem, for eksempel en rundrejse i Sydafrika, en safarirejse i Kenya eller en badeferie på Mauritius, Zanzibar...

Du kan også bruge tilbuddene som inspiration til en individuelt og personligt tilrettelagt rejse. Kontakt os med dine ønsker, så skræddersyr vi den for dig!

 








Kariega safari

Safari i Kariega

I Kariega starter dagen med storvildtssafari. ’De fem store’ skal beses på tæt hold i deres autentiske miljø. Efter dagens første safari går turen tilbage til indkvarteringen – den luksuriøse Kariega Main Lodge, hvor I nyder et måltid af bedste sydafrikanske råvarer.

Resten af dagen er fri til et væld af aktiviteter. Her er noget for enhver smag. Om eftermiddagen gives endnu en safaritur og så er der middag tilbage i lodgen. Og tid til at koble af og komme tæt.

’Big 5’
Løven, elefanten, bøflen, næsehornet og leoparden. Fem imponerende dyr. Navnet kommer ikke af størrelsen på vildtet, men fordi det var de fem sværeste arter at gå på storvildtsjagt efter. Derfor er leoparden f.eks. på listen mens flodhesten ikke er. I dag beundrer vi dem dog for deres utæmmede elegance, og der er gode muligheder for at få alle fem at se på Kariega Game Reserve. Men der er også mange andre dyr at se: Giraf, flodhest, zebra og antiloper, for at nævne få.

Kariega vildt

Afslapning eller udfordringer – du vælger selv
Udover mødet med Sydafrikas majestætiske storvildt, er der er rige muligheder for at opleve så forskelligartede ting som flodsejlads, ture på hesteryg, mountain biking, kanosejlads, svømning, lystfiskeri samt hiking af vandreruter for enhver smag, evne og temperament.

Kariega

Kariega ligger desuden små 15 minutters kørsel fra Kentons strande, hvor I kan koble af, slikke sol og nyde Sydafrikas gode badevand.

Placeret for enden af Garden Route midt i Vinlandet er der mulighed for at kombinere turen med ekstra oplevelser. Hvad med en tur til Cape Towns smeltedigel?

Familievenligt
Kariega Main Lodge er et trygt og børnevenligt sted. Og da Kariega byder på så mange forskellige aktiviteter og oplevelser, kan alle aldersgrupper være med. Transporttid og -besvær til og fra Kariega og de forskellige aktiviteter er minimal. Endvidere behøver I ingen malariatabletter, da området er malariafrit.

Familie

Denne tur kan kombineres med en lang række andre spændende destinationer i Sydafrika.

Klik her for turforslag.