Se indretning af
Rovos Rail Pullman Suite
Se indretning af
Rovos Rail De Luxe Suite
Fra Pretoria til Swakopmund
– en uge i uforglemmelig luksus med Rovos Rail
En rejse gennem storslåede landskaber i to afrikanske lande: Sydafrika og Namibia. Uden for kupévinduerne ruller det ene fantastiske sceneri frem efter det andet, mens indretningen ombord er præget af klassisk elegance og komfort. Det er Rovos Rail, en oplevelse i sin helt egen kategori.
Undervejs på ruten gøres adskillige stop. Første gang ved 'The Big Hole' i Kimberley, hvor Sydafrikas diamanteventyr begyndte. Fra denne, verdens største udgravning, er der med flid, slid og møje gennem knap 150 år bragt tre tons diamanter frem i lyset.
Turen fortsætter ind i Namibia, hvor vi fra 'The Big Hole's menneskeskabte storhed kører videre til Fish River Canyon – 160 km lang og 27 km bred, med et direkte fald på en halv kilometer. Denne kløft, der kun overgås af Amerikas Grand Canyon, maner til ydmyghed og lader os vide, at der gives større kræfter end menneskets.

Windhoek – ”Det forblæste Hjørne” og Namibias hovedstad – er også på programmet. Et stænk af Europa, med udpræget tysk ophav. Fra ”storstaden” bevæger vi os til Okapuka Game Lodge, hvor vi skal opleve dyreliv og vild natur ved Otjihavera-bjergene.
Vi skifter toget og de komfortable kupeer ud med en safari-lodge og kører fra stationen i Tsumeb til Etosha National Park – et af Afrikas store safarireservater og et usædvanligt vildtrigt område på trods af det tørre og karske miljø. Endelig går den sidste tur med toget til Swakopmund, hvor vi indkvarteres på det klassiske Hansa Hotel.

Undervejs på turen nyder vi den på én gang elegante og samtidig afslappede stemning ombord på toget. Uanset om man tilbringer tiden i observationsvognen med frit udsyn til de forbipasserende landskabers vælde eller man søger énrummet i sin private kupé, er man blot et nik med hovedet, et fingerknips eller en let tryk på en knap fra opmærksomhed og venlig betjening. I spisevognen serveres den dejligste mad og de ypperste vine. Det hele som en udlevet mindelse om en svunden tids stilfulde måde at rejse på. Hvad mere kan man forlange?
Er du interesseret i at høre mere om rejseformen, kan du kontakte Hemingway's for et uforpligtigende tilbud
