Færdige Rejser -
eller inspiration til en skræddersyet?

Du kan enten vælge en destination på landkortet eller en bestemt rejseform.

Så kommer der nogle spændende rejseforslag frem, for eksempel en rundrejse i Sydafrika, en safarirejse i Kenya eller en badeferie på Mauritius, Zanzibar...

Du kan også bruge tilbuddene som inspiration til en individuelt og personligt tilrettelagt rejse. Kontakt os med dine ønsker, så skræddersyr vi den for dig!

 








Safarirejse i Kenya

Safari i Kenya – once in a lifetime

Fra drøm til virkelighed! En luksussafari i Kenya, hvor du rejser med små private charterfly mellem vildtområderne. Godt to uger mættet med de største storvildt-oplevelser!

På denne luksuøse safari springer vi den anstrengende landevejskørsel mellem vildtområderne over. I stedet opleves Afrika fra lav flyhøjde – i små, private charterfly. På de daglige game drives (safariture) kører vi med kraftige fire-hjulstrukne, åbne safarikøretøjer ført af professionelle rangere.

Fleksibelt program i tre forskellige nationalparker
Vi besøger tre meget forskellige safariområder: Amboseli, Laikipia og Masai Mara. De safaricamps, vi bor på, har da også hver deres individuelle særpræg – de er små og har meget personlig service. Helpension og alle parkentréer indgår i opholdet.

Programmet lægges fra dag til dag og er så fleksibelt som muligt, for det er jo netop improvisationerne, der giver de rigeste oplevelser. Og på denne rejse er der god tid til fordybelse.

Priser fra Kr. 35.350 per person i delt dobbeltværelse.

Download detaljerede priser og læs hele programmet for "Kenya - Once in a lifetime" her eller ring direkte til Hemingway's på 33 933 633 for at høre nærmere. Du kan også kontakte Hemingway's direkte på els@hemingways.dk med spørgsmål.

Prisen inkluderer fly København – Nairobi t/r med KLM/Kenya Airways inkl. skatter.
Nairobi–Amboseli–Loisaba–Masai Mara–Nairobi med rutefly el. privat charterfly inkl. skatter. I alt ni nætters ophold med helpension og to daglige game drives hvert sted (park entreer er inkluderet) på følgende camps: Tortilis Camp, Sambuk Lodge og Elephant Pepper Camp, alle inkl. lokale vine, sodavand, øl og tøjvask, og Flying doctors medlemsskab.

Ovenstående priser er baseret på nugældende tariffer, priser og valutakurser. Der tages forbehold for forhøjelser, som måtte forårsages af ændringer i disse eller andre forhold, Hemingway's er uden indflydelse på. Det skal anføres, at ovenstående rejserute er udarbejdet med forbehold for den aktuelle pladssituation på nævnte fly og hoteller.