Safari til Ngorongoro
– Noahs Ark i Tanzania
Det bliver Bibelen man må ty til, når sammenligninger skal findes. Det legendariske Ngorongorokrater minder på det nærmeste om en Edens Have eller med sit rige og varierede dyreliv om en afrikansk Noahs Ark
Kratere der stræber mod himlen
Vest for Arusha, mellem Rift Valley og Serengeti, ligger Ngorongoro Conservation Area – et af verdens mest unikke områder.
Himmelstræbende bjerge, kratere og klipper rager op over de åbne, endeløse sletter og græslandskaber, der afskæres af sumpe, gennemløbes af floder og næres af søer, danner rammen om et mangfoldigt dyreliv i det 8.288 km2 vildtreservat. Hele området er en del af det store Serengeti-økosystem.
Væggene står endnu
Selve Ngorongorokrateret er en såkaldt caldera – dets vægge er endnu ikke faldet ind i kraterhullet. Kraterets bund strækker sig over 265 km2. I denne enorme, naturlige zoologiske have breder en frodig græssavanne sig med store sumpområder, små ferskvandssøer og mindre områder med akaciebevoksning.
Aber i urskoven
På selve kraterkanten med en næsten ubeskrivelig udsigt samt i lidt større afstand på Ngorongoro- massivet ligger flere større og mindre lodges i forskellig prisklasse. De er højtbeliggende, omtrent 2200 meter over havets overflade, hvorfor det bliver køligt om nætterne.
De klimatiske betingelser gør, at der i højdernes frugtbare jorde er fremvokset en tæt og skyggefuld skov. I træernes kroner, der er pyntet af hængemos og mistelten lever de smukke sort-hvide colobusaber.
Rigt dyreliv og vigtige fund
Den store variation går igen i dyre- og fuglelivet. Foruden elefanter, næsehorn, bøfler, løver og leoparder, de såkaldte ”Big Five”, lever her også hyæner, geparder, flodheste, bavianer, vortesvin, giraffer, antiloper og mange andre. Hele 350 fuglearter heriblandt mange trækfugle fra Europa og Asien er blevet registreret.
Det var også her palæontolog ægteparret Mary og Louis Leakey i 1959 fandt spor af menneskets tidligste forfædre i den 70 meter dybe Olduvaislugt, der ligger inden for reservatets område.
Olduvaislugten blev skabt som følge af floderosion gennem titusinder år, og beretter gennem de mange lag om klodens udvikling.
Hvornår og hvordan?
Ngorongoro kan besøges på alle tider af året, selvom vejene kan være kraftigt mudrede navnlig i april og maj. Mens det tidligere kunne være noget af en prøvelse af tilbagelægge strækningen mellem Ngorongoro og Manyara er vejen nu blevet asfalteret. Det har ikke blot fjernet ”a bumpy road”, men også skåret mærkbart i rejsetidens længde.
