Kilimanjaro – Afrikas tag
På grænsen til Kenya, omgivet af græssavanne og med sneklædte toppe, rejser Kilimanjaro sig. Et vartegn for Tanzania og en drøm og udfordring for alverdens hikere
Her har du mulighed for at realisere en rejsedrøm af de virkelig store – at skue ud over Afrika fra toppen af majestætiske Kilimanjaro. Det er en oplevelses- og erobringsdrøm mange har næret lige siden første gang, de så det imponerende bjergs berømte kontur på filmlærredet, fjernsynsskærmen eller i illustrerede billedværker.
Afrikas højeste bjerg på 5.895 meter var engang en voldsom ildspyende vulkan, dannet samtidig med Rift Valley for omtrent to millioner år siden. Fire kratere i alt dannede oprindeligt bjerget. Tre af dem aftegner stadig konturerne – Shira mod vest, Mawenzi mod øst og i midten, med den berømte profil, Kibo. Først i 1973 blev Kilimanjaro udnævnt til nationalpark, forholdsvis sent i betragtning af dets enestående karakter. Parken dækker et areal på 756 km2, med kratertoppen og kontinentets højeste punkt, Uhuru Peak, som den største attraktion.
Både for erfarne og nybegyndere
Til trods for sin næsten seks kilometers højde kan Kilimanjaro bestiges af både trænede bjergbestigere og turister uden erfaring – det er kun de færreste af verdens rigtigt høje bjerge, hvor det er muligt.
Den personlige udfordring afhænger af, hvilken rute du vælger. Det rigtige udstyr og en god kondition er alfa og omega. Er det i orden, kan alle generationer til gengæld bestige bjerget.
Om du så også kommer de sidste par hundrede meter til tops afhænger af dit blods evne til at binde ilt i det tynde luftlag. Det finder man først ud af i situationen, men jo længere opstigning, des bedre den fysiske akklimatisering.
Fra tæt urskov til glitrende gletcher
Uanset om du vælger en lettere eller mere krævende rute, vil du under selve bestigningen opleve, at landskabet hele tiden skifter karakter. Fra frodig højlandsurskov med mosbehængte, krogede træer og vilde dyr til et bølgende afro-alpint hedelandskab med sære plantevækster.
Efterhånden som du kommer i vejret, tynder det ud i både vegetation og dyreliv, og når du når op til saddelområdet mellem toppene, Kibo og Mawenzi, befinder du dig i en zone, der kan betegnes som alpin ørken. Til slut – oppe mod kraterkanten – domineres landskabet af glitrende gletsjer-formationer.
Når du endelig står på toppen – seks kilometer over havets overflade – har du ikke blot fået et af dit livs største oplevelser, men også udført en stor personlig bedrift.
Rejsen til toppen
Der er flere ruter til bjergets top. Marangu-ruten er også kendt som Coca Cola-ruten. Det er den mest direkte, udstyret med (norsk byggede) overnatningshytter og slidt tynd – og bestrøet med tomme dåser og andet affald fra alverdens turister. Marangu-ruten fører dig gennem den letteste vej til toppen, og det er den rute, de fleste vælger.
Hvis du vil ad mere udfordrende stier kan du vælge Machame-ruten, selvom den efterhånden er godt på vej til at blive næsten ligeså populær. Dog stiller den en anelse større krav til udholdenhed og sportsånd.
Rongai-ruten – kun kendt af
få
Den smukke Rongai-rute lå i mange år stille hen.
Tidligere blev den flittigt anvendt af hikere, der udgik fra Loitoikitok
i Kenya. Nu benyttes den igen, men med udgangspunkt fra bjergets
sydside. Til glæde for de der gerne ofrer en ekstra dag
på at få en uforstyrret naturoplevelse uden trængsel.
Og så anses Rongai-ruten tilmed for både lettere og
smukkere end Marangu- og Machame-ruterne.
Den nordlige opstigning giver også det bedste indtryk af
det uspolerede vildnis og i tilgift en enestående udsigt
mod Kilimanjaro. Hemingway’s har tilføjet en ekstra
dag i forhold til standard-programmet på fem dage for at
sikre maksimal akklimatisering samt for at få bedre mulighed
for at nyde det imponerende landskab.
Se detaljeret program for Rongai-ruten
Shira-ruten – 8 dage til at bestige ”Afrikas
tag”
På Shira-turen, hvor vi nærmer os bjerget
fra vest, er der særlig god tid til akklimatisering og til
at nyde naturen. Ligesom Rongai-ruten er denne rute en af de
mindre benyttede, og programmet er lagt ud fra et ønske
om at nå den optimale akklimatisering såvel som at
udnytte tiden i det uspolerede vildnis fuldt ud, inden vi møder
de mere populære ruter på turens sidste etaper.
Turen er tilrettelagt, så alle kan være med uanset
personligt niveau og erfaringsbaggrund. De fastsatte hikes er
kun halvdagsture, og der er rig mulighed for yderligere akklimatiserings-hikes
længere oppe i højderne.
For de sejeste
Den såkaldte ’Western Breach’-rute og Lemosho-ruten, der ganske vist har hver sit udgangspunkt, følger i det væsentligste det samme spor.
De er begge sjældent benyttede, og udover at være særligt smukke er ruterne længere, med mulighed for at opnå en bedre akklimatisering før den sidste svære etape til Kibo-toppen.
I modsætning til de mere gængse ruter er der gode chancer for at kunne gennemføre opstigningen uden at skulle løbe på andre turister og deres efterladenskaber. Selvom ruten ikke indebærer teknisk bjergbestigning, fordrer den en noget bedre fysik på enkelte passager. Der kræves ingen dokumenterede kvalifikationer bortset fra en generel god form, sundt helbred og udpræget sportsånd.