Mad og drikke i Sydafrika – hele verden på et fad!
En rejse til Sydafrika vil i allerhøjeste grad også være en gastronomisk rejse
De bedste råvarer i overflod giver de dygtige kokke masser at arbejde med. De følger med i de globale tendenser på køkkenfronten og den lokale, farverige kulinariske tradition giver klangbund for et spændende, internationalt køkken. Du får forkælet både sanserne og nysgerrigheden – og det til en tredjedel af, hvad samme standard ville koste herhjemme.
Fremragende vine
Samme prisleje gælder for de lokale vine, der – selv
på restaurant – fås for kun 50–75 kr flasken.
Sydafrikas vine anerkendes i stigende grad blandt verdens bedste
og dertil kommer produktionen af portvin, sherry, brandy, grappa …
Den europæiske indflydelse gør sig gældende,
både med hensyn til udbud og kvalitet.
Den første sydafrikanske vin blev fremstillet allerede i 1659, men der kom for alvor gang i viden og produktion da 150 franske huguenotfamilier indvandrede til det, der nu kaldes Vinlandet i 1688. Allerede i 1771 var den berømte vin fra Constantia Napoleons favorit, men især i de senere år er Sydafrika for alvor kommet på vinkortet over hele verden.



Smukke udsigter på vej mod Kruger
Efter storvildt, sandsten og baobabtræer er det måske
tid til lidt forkælelse. I den nordlige Limpopo-provins, nær
byen Tzaneen, ligger for eksempel det komfortable landhotel Coach
House og lidt længere sydpå, blandt andet eksklusive
Blue Mountain Lodge. Tag et par runder på en af de nærliggende
golfbaner, prøv kræfter med fluefiskeri på en
af de mange søer eller få pakket en picnickurv og udforsk
fugleliv og blomstrende flammetræer.
Frugtplantager, tefarme og marker med farvestrålende azalea strækker sig ud mod den såkaldte Panorama Route, der i virkeligheden er de lavere udliggere af Drakensbjergene. Selvom disse højdedrag ikke strækker sig så langt mod himlen som deres navnesøstre mod syd, er kløfterne bratte og dramatiske og køreturen en betagende oplevelse. Vejen slynger sig østover og bringer dig til Greater Kruger Reserve. Så venter 'The Big Five' og alle de andre mindre, men lige så interessante, vildtarter såvel i selve parken, som i et af de private game reserves på Krugers vestlige udkant.
Se alle Hemingways rejser til Sydafrika

Se forslag til konference og event i Sydafrika på vores business site
Se forslag til møde i Cape Town på vores business site
Men også de mest overraskende steder findes etablerede køkkener. Richard og Mouse Poynton har på deres 'Cleopatra Mountain Farmhouse' gjort det til deres speciale at tage deres gæster med på gastronomiske eventyr, midt i dramatiske Drakensbergs storslåede natur. Maden er i centrum, fra morgenmaden over lækre picnickurve til aftenens femretters overdådighed – ren forkælelse.
I Sydafrika får du hele verden på én tallerken og til en aldeles overkommelig pris. Velbekomme.
