
Garden Route i Sydafrika
Mellem de dybe Tsitsikamma-skove, den støvede Karoo-slette og Cape Towns sitrende liv slynger den berømte Garden Route sig langs 300 kilometer af Sydafrikas sydlige kyst. En rejse fra Mossel Bay i vest til den ravfarvede Storms River mod øst
Umiddelbart virker det lidt overdrevent at forbinde hovedvej N2 med natur og skønhed. Men udsigten fra de mange småveje og udsigtspunkter afslører, hvorfor dette er Sydafrikas riviera, hvor den mere privilegerede del af befolkningen tilbringer weekender og ferier.
Mange, nemme forbindelser
Charmerende hoteller og guest houses, med udsigt over kysten eller
på skråninger ved dalene i baglandet, huser samtidig
gode restauranter i alle prisklasser.
Området er let tilgængeligt, uanset hvilken retning du kommer fra. Hvis du efter en safari vil ned fra Johannesburg eller Durban, er der hyppig flyforbindelse til Port Elizabeth og hovedbyen George.
I egen bil eller med luksustog
Du kan også, som i resten af Sydafrika, leje bil og gå
på opdagelse i dit helt eget tempo. Vejene er i god stand
og med en individuelt udarbejdet kørselsvejledning fra
Hemingway's kan du trygt tanke op og begive dig på eventyr.
Fra Cape Town har du også mulighed for at rejse på ægte gammeldags maner med Rovos Rails. Hvis drømmen om Afrika er at genopleve stemningen fra dengang 'man rejste', er disse luksuøse, nyindrettede damptog et must. Så sørger vi for, at f.eks. udlejningsbilen står klar, når du ankommer.


Skønne strande
Strandene lokker til en dukkert i det lune Indiske Ocean, men understrømmen er nogle steder stærk, så det er vigtigt at finde de rigtige steder.
For eksempel det fine, hvide sand ved Wilderness eller den klare, blå lagune ved Plettenberg Bay. Denne bugt er også fra gammel tid blevet brugt som naturlig havn og en sejltur i mageligt tempo giver mulighed for at nyde kyststrækningen fra en anden vinkel.
Se alle Hemingways rejser til Sydafrika

Se forslag til konference og event i Sydafrika på vores business site
Se forslag til møde i Cape Town på vores business site
Golf og drypstenshuler
Nogle af Sydafrikas nye og udfordrende golfbaner er også indenfor rækkevidde, for eksempel det eksklusive Fancourt Hotel and Country Club ved George.
Hertil kommer en række 18-huls baner ved Plettenberg Bay, Knysna og Oudtshoorn, der ligger inde på Klein Karoo sletten. Her kan du udforske drypstensgrotterne Cango Caves og besøge verdens største strudsefarme.
