Wien

Et møde med musikkens og kulturens mekka – konference i Wien

Wiens rige kulturhistorie, fascinerende musikliv og flotte monumenter er for de fleste grund nok til at lægge rejsen forbi. Men Wien har mere end kultur at byde på. Byen har de optimale betingelser for et medarbejderarrangement af høj kvalitet med fokus på både faglighed, musik, kultur og gastronomi.

Hemingway’s kender byen særdeles godt og har med succes arrangeret både større og mindre konferencer. På trods af sin moderne og kosmopolitiske ånd, undslipper Wien ikke sin lange historie som romersk imperieby og musikkens mekka.

Wienerwaldskoven omgiver byen og i centrum slynger de smalle stræder sig med hyggelige øl- og vinstuer, cafeer med lækre kager og imponerende bygningsværker, i gåafstand. Her kan I for eksempel besøge Stats Operahuset, Musikverein – Wiens filharmoniske orkester – og Den Spanske Rideskole.

Mere end kultur
I 1716 blev Wien beskrevet som ”uhyre stor og næsten udelukkende bestående af vidunderlige paladser”. Hvad angår indbyggertal er Wien for længst overhalet af mange metropoler, men sjælen er stadig intakt, selvom det 20. århundrede er rullet ind over byen. Som professionel konferenceby er Wien i absolut topklasse, og når det kommer til historie, kultur, stil – så er Østrigs hovedstad stadig på den globale top-ti liste.

Klassisk stil over arrangementet
Wiens lange tradition som værtsby for store konferencer, sansen for detaljen og den organisatoriske effektivitet, gør Wien til en af de bedste virksomhedsdestinationer, ligegyldigt om I er mange eller få.
Der er kun to timers flyvetid fra Danmark og ingen tidsforskel – det sikrer fleksibilitet og effektivitet. Og i kombination med byens utallige oplevelsesmuligheder, er rammerne sat for succesfulde arrangementer af ganske særlig karakter.

Ring og hør mere om hvad Hemingway’s kan gøre for jer og lad os snakke om jeres konkrete ønsker, krav og budget. I er også velkomne til at skrive til travel@hemingways.dk

Wien