Island - jeeps, spa og vandfald

Island

Med en overvældende natur, talrige aktivitetsmuligheder og excellente mødefaciliteter kun få timers flyvning fra Danmark er Island et yndet mål for møder, teambuilding og events.

Udnyt derfor muligheden for at give jeres næste møde eller event en ramme, som normalt ville kræve et helt anderledes budget.

Et land af kontraster
Kontraster er interessante, og Island har næsten ikke andet. Island er den storslåede og fremmedartede natur med nordlys, varme laguner, vilde vulkaner, spruttende gejsere, vældige gletsjere, forrevne ensomme klipper - og frodige, grønne dale langs kysten, hvor får og heste græsser, og der findes hundredvis af specielle fuglearter.

Island Geyser og ødemark

Island er ikke blot natur, men også kultur. Islandske designere og musikere har sat det lille land på verdenskortet, og Reykjavik er mere hip, kreativ og moderne end nogensinde. Den lille metropol - verdens nordligste hovedstad - har et pulserende natteliv og et godt image. Island selv opleves som et dynamisk og teknologisk velfærdssamfund, samtidig med at en rejse til øen er en 'reminder' om sagaernes tid. På Island lever trolde og elverfolk stadig i høje under jorden, og omgærdes med stor respekt. Når ingeniører i dag planlægger nye vejbyggerier er det under hensyntagen til elvernes høje.

Møde i Reykyavik eller teambuilding i ødemarken
Reykyavik har mange gode hoteller i forskellige prislag med up-to-date mødefaciliteter, og den islandske hovedstad er de senere år også kommet på det gastronomiske verdenskort. Læg her til mangeartede udflugtsmuligheder såsom nogle timers hvalsafari, Den blå Lagune eller en tur til Gulfoss og Thingvallir, Nordens første parlament.

Udsigt mod land, termisk bad og skulptur

Er det snarere den sociale bonding mellem kolleger, der skal på skemaet, byder resten af øen med dens vidstrakte lavamarker på spændende udfordringer. Eller hvad med nogle dage (eller blot et par timer) på ryggen af en ægte islandsk pony?

Prisen - den taler vi om
Hemingway's har erfaringen på Island. Vi har arrangeret møder og events på alle niveauer - med få og med rigtigt mange deltagere. Ring og fortæl os jeres ønsker og hvilket budget I har. Så hjælper vi med at få alt til at gå op i en højere enhed. Men tøv ikke for længe, for islændinge er driftige folk, og de skal nok snart få vendt kursen på deres krone.

Island er fuld af fascinerende kontraster, mellem natur og kultur, mellem nyt og gammelt, mellem det moderne og det overtroiske. Kom selv og se.

Ring og hør mere om Island som mål for virksomheder og organisationer eller send en mail til travel@hemingways.dk

 

Udsigt over fjord