Værd at vide inden du rejser til Namibia
Pas og visum
Der kræves ikke visum for skandinaviske statsborgere, som opholder sig i Namibia i mindre end tre måneder. Men husk passet, der skal være gyldigt i seks måneder efter hjemrejsen.
Vaccination og helbred
For tiden kræves der ingen vaccinationer for at besøge Namibia. Men det kan være en god idé at vaccinere sig mod difteri, tyfus og Hepatitis A og B, alt afhængig af hvilke egne du skal besøge og hvor længe. Det er ligeledes fornuftigt at få en effektiv stivkrampevaccination, og det må indskærpes alle gæster at påbegynde en forebyggende malariakur en uge før afrejse. Har du tidligere besøgt visse central- og vestafrikanske lande, kan du blive afkrævet en attest for, at du har fået en vaccine mod gul feber.
Vi anbefaler dig at tale med din læge, Rigshospitalets Rejseservice eller Lægernes Vaccinations Center. Husk at vaccinationer bør bestilles senest en måned før afrejse.
Møntfod
Kursen på Namibia Dollars (NAD) er pt. ca. 0,60 (jan. 2009).
De gængse kreditkort accepteres kun på større hoteller, lodges og restauranter. USD, GBP og EUR er lette af veksle.
Tidszone
GMT/UTC +2
Elektricitet
Almindeligvis er strømstyrken 220-230 volt.
Sikkerhed
Der er ingen særlige problemer med den personlige sikkerhed, hverken på safari eller i byerne. Dog skal du på safari ubetinget rette dig efter guidens og chaufførens anvisninger. Lodges og camps må aldrig forlades til fods uden særlig tilladelse – uanset tidspunkt og følgeskab.
Drikkepenge
Det er skik og brug i Namibia at betale drikkepenge, selvom det naturligvis ikke er påkrævet. På restauranter gives ca. 10% i drikkepenge, og på safari bør der påregnes ca. 30 NAD pr. person pr. dag, som gives til chaufføren ved safariens afslutning.
Læs mere
”A Guide to Namibian Game Parks” af Willie & Sandra Olivier
”Namibia Handbook” af Sebastian Ballard & Nick Santcross
”Behavior Guide to African Mammals” af Richard Despard Estes
”Ørkenelefanter og økoturister” af Halfdan Muurholm og Hans Øvlisen
Den danske ambassade i Sydafrika
Parloli Office Park, block B2
1166 park Street
Hatfield, Pretoria
Tlf.: (+27) 12 430 93 40
Det danske konsulat i Namibia
IBIS Namibia
7 Best Street
P.O. Box 24236, Windhoek
Tlf.: +264 (61) 237565
Fax: +264 (61) 237614
Namibias ambassade i Danmark, pt. i Stockholm
Luntmakargatan 86-88
BOX 19151
S-100 41 Stockholm
Tlf.: (+46) (8) 6127788
Fax: (+46) (8) 6126655
E-mail: info@embassyofnamibia.se
