Lüderitz i Namibia! -
En rejse til tyskernes sydligste by
Denne sydlige kystby var den første, der blev koloniseret af europæerne. Og Lüderitz blev indvaderet for anden gang, da der i 1908 blev fundet diamanter få kilometers rejse derfra
Lüderitz, eller rettere bugten, hvor byen i dag ligger, blev opdaget af den store portugisiske søfarer, Bartolomeus Diaz, i 1487. Han kaldte den ”Angra Pequena”, den lille havn.
Fra tid til anden blev bugten anløbet af portugisiske, hollandske og britiske skibe, navnlig hvalfangere, og igennem 1700 og 1800-tallet skete det, at forskellige kaptajner på deres landes vegne tog den til ejendom, hvilket de respektive regeringer dog underkendte, til trods for at den udgør en af de bedste naturlige havne i hele Afrika.
Tysk kolonisering og guldfeber
I 1883 købte den tyske købmand Aldolf Lüderitz byen af en lokal nama-høvding. Det indledte den tyske kolonisering af området, og Lüderitz’ arkitektur fik gradvist det stærke germanske præg, den stadig har.
Da der blev fundet diamanter i 1908, eksploderede Lüderitz’ erhvervsliv. Men da den lokale minedrift ophørte i 1940erne, gled byen atter tilbage til et småsøvnigt provinsliv. Dog har den for nylig været igennem en ny udviklingsfase, og der er også så småt begyndt at komme flere besøgende.
Hoteller, restauranter og skonnertudflugter
Der er både gode hoteller og adskillige guest houses. Et ingeniørkonsortium med stærk dansk deltagelse har udbygget havnen og forsynet den med en lille ”waterfront”. Byens restauranter afspejler såvel beliggenheden ud til det fiskerige Atlanterhav som dens tyske ophav og mange års indflydelse fra Sydafrika.
På flamingotur med skonnerten Sedina
En tur med skonnerten Sedina er en yndet udflugt. Her oplever man en bred vifte af byens seværdigheder, blandt andet den gamle hvalfangerstation og forskellige fuglereservater. Særligt er der mange flamingoer at se i byens store lagune. Man kommer også forbi Diaz Point, hvor en kopi af den gamle søfarers stenkors knejser. Sejlturen følges ofte af nysgerrige pingviner og delfiner.
Kolmanskop
Nærtliggende Kolmanskop var for godt hundrede år siden på nippet til at udvikle sig til en af Afrikas rigtigt store byer. I dag er den en tilsandet spøgelsesby.
Oprindelig var Kolmanskop ikke meget andet end et trinbræt, men da jernbanearbejderen Zacharias Lewala i 1908 fandt en diamant i det sand, han var ved at skovle væk fra banelegemet, begyndte diamantfeberen at rase. Hundredevis af eventyrere strømmede til området.
Snart derefter afspærrede de tyske kolonimagter det for at forhindre andre i at udvinde forekomsterne. Et klogt træk, kan man sige, for der blev fundet for over 5 mio. karat diamanter.
Elektricitet før London!
Kolmanskop blev derfor en blomstrende og livlig by med alt hvad hjertet kunne begære af europæisk luksus – delikatesseforretninger, limonadefabrikker, swimmingpool og keglebaner. Det var også Kolmanskop, der fik Afrikas første røntgenapparat, og byen siges at have fået elektricitet før London!
Byen overladt til sin skæbe ...
Da diamantforekomsterne var udtømt, forlod folk imidlertid byen lige så hurtigt, som de var kommet, og overlod de mange fine bygninger til den ubarmhjertige Namibørken. De sidste forlod Kolmanskop i 1950erne. I dag er byen delvist opslugt af sandmasserne, men i 1980 restaurerede man et par af de statelige huse og etablerede et lille museum.
The King is Alive
Det er et absolut must at se den fascinerende spøgelsesby, som da også tiltrækker massevis af besøgende. Det var også her, at den danske dogmefilm ”The King Is Alive” i år 2000 blev indspillet. I øvrigt med Hemingway’s som ansvarlig for al logistik.
Bemærk at man skal købe adgangstegn til Kolmanskop i Lüderitz. Efter en kort introduktion får man lov til at udforske området på egen hånd – for eksempel kan man bowle på de gamle koloniherrers keglebaner.