Udsigt fra safaricamp i Namibia

Sådan bor du på Namibia-rejsen

Uanset om du rejser i ødemarkens vildnis, bor på en af de mindre guest farms eller opholder dig inde i byerne, er indkvarteringen i Namibia som oftest ren, konfortabel og god til prisen

I de store byer er der hoteller af international standard. Men også i de mindre byer er hotellerne generelt rene og pæne.

Bush camps og lodges
Der er camps og lodges i alle større nationalparker og vildtreservater, varierende fra det mest basale til det absolut luksusbetonede. Hos Hemingway’s kender vi forholdene og hjælper dig med indkvarteringen, så det stemmer overens med dine ønsker og behov.

Guest farms
Både i byerne og på safari kan du desuden indlogere dig på en guest farm. Det er et lille, privat indkvarteringssted, hvor måltiderne tilberedes af og indtages sammen med de ofte meget vidende og venlige værter.

På de fleste guest farms er der også vildt, nogle steder opdrættes det ligefrem, og der foretages egne safarikørsler. Nogle koncentrerer sig om fotosafarier og har også interessante klippeformationer og hulemalerier på stedet, mens andre har specialiseret sig i storvildtjagt.

Udsigt i Namibia

Bush camp i Namibia
Teltsafari i Namibia

Camping
Med sine øde vidder og næsten utallige kvadratkilometer indbyder Namibia også til campering, og der er rastepladser over hele landet. Faciliteterne varierer fra primitive toiletter og kolde brusere til mere komfortable badeværelser, varme bade og vaskemaskiner.

Er man langt væk fra bebyggelser, kan man også sagtens slå sit telt op ved landevejen.