
Værd at vide før du rejser til Mauritius
Pas og visum
Der kræves ikke visum for skandinaviske statsborgere ved rejser på op til tre måneders varighed. Returbillet og fornødne midler til opholdet kan forlanges forevist ved indrejsen. Pas skal være gyldigt mindst 6 måneder udover opholdet.
Vaccination og helse
Der kræves for tiden ingen vaccinationer. Det kan være fornuftigt at sikre sig en effektiv stivkrampevaccination. Tal med din læge, Rigshospitalets Rejseservice eller Lægernes Vaccinations Center.
Vaccinationer bør bestilles senest en måned før afrejsen.
Møntfod
Mauritian Rupee (MUR), pt. DKK 0,17 (januar 2009).
De gængse internationale kreditkort kan anvendes de fleste steder i landet. Medbringes kontant valuta skal denne helst være i € eller US$.
Tidszone
Mauritius er tre timer foran dansk normaltid. Under EU sommertid dog kun to timer.
Elektricitet
220 V
Sikkerhed
Den personlige sikkerhed frembyder ingen særlige problemer.
Ingen giftige eller farlige dyr og sygdomme.
Lav kriminalitet.
Drikkepenge
10% af regningsbeløbet er vanligt. Det er naturligvis frivilligt, om man vil give drikkepenge, dog er flere hoteller og enkelte restauranter begyndt at påføre en ”service-charge” på regningen.

Royal Danish Consulate
Rogers House
5 President John Kennedy Street
Port Louis
Mauritius
Tlf.: +230 2026603
Fax: +230 2121963
E-mail: meera.gourdeale@rogers.mu
Den danske ambassade i Tanzania har overordnet myndighed:
Royal Danish Embassy
Ghana Avenue
P.O. Box 9171
Dar es Salaam
Tlf. (00 255) 22 211 3887
Fax. (00 255) 22 211 6433
E-mail: daramb@um.dk
