
Spa og wellness på Mauritius – stress af på din rejse
Mærk at du er på ferie og forkæl både krop og sjæl. Mauritius har mange fine spa-faciliteter, hvor de helsegivende behandlinger gør dig til et nyt menneske på kun få dage
Hemingway’s har gode aftaler med flere spa-hoteller. Vi fortæller her om få udvalgte.

Bliv fit med Body Doctor på Prince Maurice
På østkysten, 35 kilometer fra hovedstaden Port Louis, ligger det femstjernede Prince Maurice, der på kort tid har vundet nærmest legendarisk berømmelse for sine smukke omgivelser og gode faciliteter. Her står Guerlain Instituttet for spa faciliteterne og tilbyder mange forskellige slags massage, fx aromaterapi og shiatsu.
Skal der skrappere midler til, kan du give dig i kast med Body Doctor Fitness, der blev grundlagt i 1990 af David Marshall. Træningsprogrammet retter sig mod både mænd og kvinder, uanset alder, form og figur. Fitness-filosofien anskuer kroppen som et træ – den skal være stærk og fleksibel. Det klarer Prince Maurice fitnesscenter og dets dygtige instruktører.
”Fristedet” på The Residence
Ligeledes på østkysten finder du The Residence, der ligger direkte ud til en én kilometerlang, ubrudt hvid sandstrand. Det stilfulde hotel, opført i kolonistil, er indbegrebet af service og eksklusiv diskretion.
”The Sanctuary” hedder den 600 m2 store spa, hvor krop og sjæl er i fokus. Du kan med professionel vejledning tilrettelægge dit eget hel- eller halvdags- program og træne med udsigt over det turkisblå hav, samtidig med, at kroppen bliver tonet.


Bliss for Two at Paradise Cove
På den yderste, nordlige tip af Mauritius ligger Paradise Cove & Spa. Det lille, meget personlige hotel, medlem af Small Luxury Hotels of the World, er bygget med elegance i en beskyttet bugt med tropiske haver til hver side og udsigt over det smukke blå hav.
Med teknikker hentet fra Paris, hvor den første Cinq Mondes spa åbnede, sørger behandlingerne i hotellets spa for at vitalisere krop og sjæl. I den tropiske have, hvor spa’en, ligger kan du for eksempel nyde en tao-massage, indisk ayurvedisk massage eller aroma- og blomsterbade. Der er også specielt designede muligheder for par såsom det to timer lange program, ”Bliss for Two”, hvor I, ansigt til ansigt, sammen nyder de aromatiske bade, behandlinger og massage.
10 dages luksus for fem nætters pris
På Oberoi, der ligger på Turtle Beach, er både omgivelser og spa-behandlinger luksuøse. Få ti nætter for fem nætters pris, og din ledsager bor på hotellet gratis!
Givenchy på Le Touessrok og Saint Geran
Givenchy står for de to luksusbetonede spa-faciliteter på de to søsterhoteller, Le Touessrok og Saint Geran. Begge steder fås integrerede programmer af spabehandlinger, ansigtspleje, fitness, stresshåndtering, kostvejledning og afslapningstenik. Under samme tag ligger i øvrigt Bastien Gonzalez Podiatry & Pedicure Clinic, frisørsalon samt en Givenchy shop, hvor eventuelle nye favoritprodukter kan købes med hjem.
Begge hoteller er ovenud luksuøse med alle tænkelige faciliteter. Le Touessrok ligger i øvrigt ganske nær den nye One & Only golfbane, designet af Bernard Langer.


Belle Mare Plage – skønhed, velvære og golf
På Belle Mare Plage – søsterhotel til Le Prince Maurice og ligeledes beliggende på øens østkyst – kan du genoplade batterierne på den velanskrevne Shisiedo Spa.
Det kan for eksempel være en rar afslutning på en aktiv dag på en af hotellets to 18-huls golfbaner, måske Championship-banen, hvor der hvert år spilles Mauritian Open.
