Historie og samfund –
på rejse til det genfundne Paradis
Mauritius rejser sig for millioner af år siden fra havets bund. Men først for 400 år siden bliver øen beboet, og det endda temmeligt tøvende
Hvis man skal tro historien, har Mauritius har ikke altid været det tiltrækkende og skønne paradis, det er i dag. Faktisk ønskede hverken de arabiske handelsrejsende, der opdagede øen i 975, eller portugiserne, der genopdagede den i 1511, at slå sig ned.
Først i 1598, da et hollandsk skib gik på grund, blev Mauritius beboet. Skibets admiral van Warwyck opkaldte den efter Prins Mauritius, Hollands stadtholder.
Bosættelsen bliver officiel
I 1638 blev bosættelsen officiel, og 25 kolonister ankom. Hundrevis af slaver blev fra Madagascar bragt hertil over de næste par år, og fra Europa, Indonesien og Indien eksporteredes straffefanger til øen.
Kolonien voksede i størrelse, men velstand og succes lod vente på sig. Slaverne flygtede ind i skoven og hævnede sig på hollænderne ved at ødelægge deres afgrøder og dræbe deres kvæg.
Det Hollandske Østindiske Kompagni, der grundlagde kolonien, ofrede ikke megen opmærksomhed på den. I 1652 grundlagde det en anden koloni på Afrikas sydspids, Kap det Gode Håb, og samme år gav kolonisterne op og forlod Mauritius.
Hollænderne prøver igen
I 1664 gav hollænderne imidlertid Mauritius endnu en chance. Fornøjelsen var dog blandet, og opholdet blev kort – i 1710 forlod de øen for bestandigt. Historien fortæller, at hollænderne blev fordrevet af de selv samme rotter, som de ved et uheld havde bragt med sig!
Britisk koloni med fransk præg
I 1715 er det franskmændenes tur; de gør krav på øen, omdøber den til Ile de France – og sejler så væk igen. Syv år efter vender de tilbage og bosætter sig, men de første 14 år har franskmændene ikke større held end hollænderne, og intet synes at lykkes. Men så træder en ung, aristokratisk søkaptajn til og sætter skub i tingene. Livet udvikler sig i en civiliseret retning, og fine franske familier slår sig ned for at drive plantager.
I 1746 indledes en lang krig mellem Frankrig og England, og i 1810 erobrer briterne øen. De lader dog de franskmænd, der er endnu er tilbage på øen, beholde deres sprog og traditioner, lovgivning og religion. Kun få britiske kolonister vælger at bosætte sig, og i dag er den mest mærkbare europæiske påvirkning da også den franske.
Præsidenter og premiereministre
I 1968 bliver Mauritius en del af Commonwealth, og i 1992 en republik. Mauritius er stadig med i Commenwealth-samarbejdet, siden 2000 med koalitionspartierne MSM og MMM ved magten.
Som led i koalitionsaftalen byttede de to partiformænd pladser i 2003. Således overtog Anerood Jugnauth (MSM) præsidentembedet, og overlod premiereministerposten til Paul Berenger (MMM), der tidligere havde været præsident.