

Transport -
Sådan rejser du til og rundt på Maldiverne
Maldivernes internationale lufthavn ligger på en lille ø tæt på hovedstaden Malé og beflyves af en lang række flyselskaber. På selve øerne er afstandene så små, at rejserne kan foretages til fods
Der er ingen direkte fly mellem Danmark og Maldiverne, men ikke desto mindre regelmæssige forbindelser, da der er masser af flyselskaber, som flyver til Maldiverne, bl.a. Austrian Airlines, Sri Lankan Airlines og Lufthansa-Condor.
Fra Danmark flyver man typisk med Lufthansa over Frankfurt eller München eller med Sri Lankan Airlines over Colombo.
Fra lufthavns-øen afgår der færger til hovedstaden Malé døgnet rundt. Det mest almindelige er imidlertid, at man flyver eller sejler direkte til det resort, man skal bo på. Der er et veludviklet flynetværk mellem lufthavnen og de mange småøer og resorts.
Transport i landet
På Malé er der taxaer, ligesom det er muligt at leje cykler og motorcykler, men afstandene på øerne er så små, at apostlenes heste er fuldt ud tilstrækkelige ...
Det er temmelig vanskeligt at komme fra den ene ø til den anden, så på Maldiverne er øhopperferie absolut ikke slået an. Til gengæld kan man tage på cruise ud til nogle af de mange ubeboede øer for at dykke eller bade.
