
Historie og samfund -
På rejse gennem Maldivernes historie
Rejsen gennem Maldivernes historie er turbulent og broget!
Formentlig har Maldiverne været beboet fra omkring år 1500 f.v.t. Nogle mener, at det var buddhistiske aryanere fra Indien og Sri Lanka, der først kom hertil.
Andre, heriblandt den berømte norske eventyrer Thor Heyerdahl, mener at øens første indbyggere var det solgudsdyrkende redinfolk.
Redinernes skik med at orientere bygningerne mod solen gælder pudsigt nok for mange af øernes moskeer. Deres kultur blev dog opslugt af den buddhistiske omkring år 500 f.v.t., da der kom endnu flere indere og singalesere til Maldiverne.
På handelsvejen til fjernøsten
Fra og med det 2. århundrede e.v.t. var Maldiverne flittigt besøgt af arabiske købmand, da øgruppen lå tæt på fjernøstens handelsruter.
Også kinesiske og indiske handelsrejsende har hyppigt lagt vejen forbi Maldiverne, som selv havde meget at byde på i det merkantilistiske kredsløb.
Især var de leveringsdygtige i skallerne fra porcelænssneglen, der blev brugt som betalingsmiddel i landene omkring Det Indiske Ocean.

Eventyrlig omvending til islam
Et vendepunkt i Maldiverens historie indtraf i 1153, da landet blev omvendt til islam. Det skyldes ifølge legenden den islamiske lærde Abul Al Barakat, som besøgte øriget på et tidspunkt, da folk var meget bange for havånden Raanamari.
Raanamari truede hver måned med at ødelægge landet, hvis ikke en ung jomfru blev ofret til ham. Den uheldige unge pige, som blev udvalgt ved lodtrækning, blev fundet død og voldtaget den følgende morgen på stranden.
Loddet faldt på datteren i det hus, som Barakat boede i. Han besluttede sig for at frelse hende, klædte sig ud som pige og drog af sted i stedet for hende. Han overlevede ved at recitere fra Koranen hele natten.
Da maldiverne så, at Koranen havde overvundet den onde ånd, besluttede de sig for at hele riget skulle være islamisk. Barakat blev derpå ørigets første sultan.
Portugisernes ankomst og retræte
I det 16. århundrede blev Maldiverne invaderet af portugiserne, der ønskede at kontrollere øernes handel og omvende befolkningen til kristendommen.
Men portugiserne var ikke populære – i de fleste dokumenter beskrives deres styre som brutalt og uønsket af de lokale. En guerillahær fordrev dem kun 15 år efter deres ankomst, og islam og sultanatet blev genindført.
Britisk protektorat
I 1887 blev Maldiverne imidlertid et britisk protektorat. Til sultanens fulde tilfredshed. Han ønskede nemlig Maldiverne beskyttet – mod at betale skat og at tillade britiske militære anlæg på øerne. Men briterne havde ingen indflydelse på Maldivernes lokale forhold og styre.


Vejen til demokrati og selvstændighed
I 1932 blev Maldivernes først forfatning nedskrevet og sultanatet gjort valgbart. I 1953 blev landet udråbt til republik og sultanatet nedlagt, men senere samme år blev præsidenten styrtet og en sultan genindsat som landets hersker.
I 1965 blev landet uafhængigt af Storbritannien, og i 1968 forlod det endnu engang sultanatet til fordel for republikken. Ibrahim Nasir, der var blevet premierminister i 1957, blev landets første præsident.
Hans styre var imidlertid temmelig enerådigt og grænsende til det diktatoriske. I 1978 flygtede han fra landet og blev efterfulgt af den mere progressive Maumoon Abdul Gayoom, som var præsident indtil Mohamed Nasheed vandt posten i 2008.
Politisk system og befolkning
Maldivernes demokratiske system er lidt specielt, da der ikke er nogen partier, men et folkeråd bestående af repræsentanter fra de forskellige atoller. Rådet udpeger præsidenten og er landets lovgivende forsamling.
Maldiverne er et sunnimuslimsk land. Det officielle sprog er dihevi, men også engelsk er meget udbredt. Befolkningen afspejler Maldivernes flerkulturelle historie og er således en smeltedigel af indiske, singalesiske, arabiske og afrikanske folkeslag.
.

