Safari i Kenya –
den største oplevelse
En safarirejse i Kenya går lige i blodet – det er dage fulde af oplevelser og dage fulde af liv. Synet af elefanter, løver, leoparder og bøfler. Og om efteråret millioner af gnuer og zebraer, der vandrer på den store Masai Mara.
Men der er også tid til at lade indtrykkene fæstne sig - når mørket sænker sig i lejren og stjernehimlen sætter ind ...

Safari i Kenya: Afslappede dage, fulde af oplevelser
Solen står tidligt op, og det gør safarigæster også, for dyrene er mest aktive i dagens første timer.
På safari er der ingen telefonsamtaler, der venter og ingen faste aftaler. Du har hele dagen til oplevelser, og det kan være svært at tælle alle de dyr, man på en enkelt dag indfanger i kameralinsen.
Hen på formiddagen vender du tilbage til lodgen og nyder en god brunch, mens Kenya glider fremad i et roligt og harmonisk tempo.
Se alle Hemingways rejser til Kenya

Se forslag til konference og event i Kenya på vores business site
Safari i Kenya: Flere safarioplevelser venter
Når skyggerne igen har fået længde, er det tid til flere spændende vildtoplevelser.
Enten i safarikøretøjerne med vinduesplads til alle og åbent tag, eller til fods på en tyst vildtvandring under kyndig og bevæbnet ledelse.

Safari i Kenya: Kæmpe vandring over landegrænser
Kenyas parker og reservater er etableret med bevarelse af en enkelt dyreart eller en hel fauna i tankerne.
Således kan du både komme på en klassisk safari og opleve 'The Big Five' – elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard – samt talrige andre vildtarter – og eksempelvis besøge en af marineparkerne og opleve det fantastiske liv under og omkring vandoverfladen.
En helt speciel safarioplevelse venter dig fra juli/august til oktober/november, når op mod tre mio. gnuer, zebraer og gazeller på deres årlige vandring fra Serengeti-sletterne i Tanzania når til Kenya og underlægger sig Masai Maras vidtstrakte græssletter.
Aktuelle tilbud til Kenya
I Kenyas mange naturreservater og nationalparker venter de gode oplevelser, den smukke natur og ofte en overflod af vildt.
Vi har flere flotte safarirejser på tilbud – læs om vores aktuelle Kenyatilbud her.
Rejsebreve fra Kenya
Læs vores rejsebreve fra Kenya og få inspiration til din næste rejse, hør mere om godt og dårligt og få nyttige tips - direkte fra andre af vore kunder.
