
Velkommen til Kenya –
safarilandet
par excellence
Kenya: For knap hundrede år siden tog den amerikanske præsident Roosevelt på safari i Kenya. Beretningerne gik verden rundt, og en ny rejsemode var født
Siden har Kenyas savanne rangeret som et af verdens mest eftertragtede feriemål. Og med god grund. Intet andet sted i Afrika finder du så stor en variation i landskaber, vegetation, vildtarter og kulturer.
Kenya: Savannens mange ansigter
På de store græssletter kan du opleve kæmpeflokke
af gnuer og gazeller. I det kuperede terræn se elefanter i
flok, forundres over de kæmpemæssige baobabtræer.
Men landskabet breder sig også fra højlandsskove og
sneklædte toppe, til den støvede busksavanne i nord,
hvor løverne finder skygge under skærmakacier og klynger
af doumpalmer.
I markerne arbejder flittige småbønder og på markederne de travle, farverige kvinder.


Kenya: Farverige markeder og hvide strande
Billederne er mange, men navnlig af naturscenerier. Kenya er Afrikas førende safariland med omkring 50 fredede naturområder, der tilsammen dækker et areal langt større end Danmark.
Men Kenya er også meget andet. Badeferie ved Det indiske Ocean – ren afslapning, kridhvidt sand og vajende kokospalmer. Tag en tur under vandet, iført dykkermaske og snorkel til det farvestrålende liv ved de beskyttede koralrev. Måske nogle dage til at svinge golfkøllerne på de mange fine fairways i højlandet eller en aktiv ferie på hiking i Kenyas høje bjergmassiver.
I de større og mindre byer opleves et livligt gadeliv med gode muligheder for fristende souvenirmuligheder.
Se alle Hemingways rejser til Kenya

Se forslag til konference og event i Kenya på vores business site
Kenya: En rejse helt efter dine ønsker
Uanset hvordan du ønsker, din ferie skal se ud, vil du finde en infrastruktur, der sikrer dig præcis den standard, du ønsker. Og man skal bestemt ikke lade sig skræmme af, at Kenya er et populært rejsemål.
Hemingway’s kender ”det andet Kenya” særdeles godt. De afsidesliggende, eksklusive lodges og camps, hvor tiden er skruet tilbage til før, turismen rullede frem.
Rejsebreve fra Kenya
Læs rejsebreve fra kenya og læs blandt andet om, hvordan andre af vore kunder har oplevet safariens mange ansigter.
