Galilæas hellige steder
Heroppe i det nordlige Israel ligger de hellige steder tæt. Først og fremmest Kristendommens. Her voksede Jesus op, her mødte han de første disciple og udførte sine mirakler. Også mystikerbyen, Safed, Tiberias og Genezareth Sø skal du opleve i Galilæa
I det nordlige Israel, inde i landet, ligger Tiberias, en af jødernes hellige byer. Den ligger ved den store Genezareth sø på den vestlige bred. Det var Herodes’ søn, der i sin tid anlagde Tiberias oven på en ældre by. Han håbede, at jøderne ville slå sig ned her. Det skete dog ikke lige med det samme, da de mente, at byen var bygget oven på en gammel jødisk kirkegård. Da romerne så ødelagde jødernes hellige tempel i Jerusalem, og samtidig forbød dem at bo der, kom de omsider hertil, og byen blev hurtigt centrum for jødisk lærdom.
Tiberias – lærdommens sæde
Tiberias er blevet ramt hårdt fra både naturens og menneskets hånd. Store jordskælv rystede byen i 749, 1033 og 1837, og korsridderne udkæmpede voldsomme og blodige slag med muslimerne i det 12. århundrede.
Det er gået hårdt ud over de historiske steder. De få bygningsrester fra korsfarertiden, der er tilbage, og tyrkernes mur fra 1833 finder du langs søpromenaden, hvor også nutidens mange restauranterne og musiksteder ligger. Her skal du naturligvis smage egnspecialiteten: Skt. Petersfisk.
Ikke langt herfra ligger det franciskanske St. Peterskloster. Dets apsis er formet som et skib og symboliserer det fartøj, fiskeren og disciplen, Peter, sejlede i på søen.
Med båd til Kapernaum
En udflugt til Kapernaum, der ligger lidt højere oppe på søbredden, kan fortages med båd. En fredfyldt morgenstund, mens båden ligger stille på vandet, kan vi tænke vi på bibelens beretning om stormen på søen, inden vi går i land ved et af kristendommens vigtige steder.
Det var ved Kapernaum, Jesus mødte sine to første disciple, Peter og Andreas. I dag er kun den antikke synagoges søjleruiner og nogle få mosaikker i salig skygge under eucaluptustræerne bevaret.
Saligprisningernes Bjerg
Over for Kapernaum, på Saligprisningernes bjergskråning, var det, at Jesus holdt sin berømte Bjergprædiken, hvori han optegnede grundtankerne i kristendommen.
På bjertoppen ligger en lille, ottekantet kirke opført i 1937 af Benito Mussolini med en fin loftskuppel og tårn. Den passes af italienske franciskanernonner, og de er ikke altid glade for at lukke andre end pilgrimme ind. En natursti fører op til kirken.
Bebudelseskirken i Nazareth
I Sydgalilæas bjerge ligger Maria og Josefs fødeby, Nazareth. Her mødte Maria ærkeenglen Gabriel, der fortalte hende, at hun skulle undfange og nedkomme med Guds barn. Byen er Israels største arabiske by og ligger klemt mellem bjergskråninger og bakker, gaderne er smalle og souvenirboderne trænges omkring helligdommene.
Mest besøgt er Bebudelseskirken. Den ligger i centrum af byen, er Mellemøstens største kirke og opført så sent som i 1966. Den er på én gang traditionel og uortodoks i sin arkitektoniske stil. I en mur, der omkranser kirken, er der kunstværker fra hele den katolske verden. Blandt dem ét, som afbilder Maria iført en japansk kimono. Der er også andre og ældre kirker i byen. Den første blev rejst allerede i det 4. århundrede.
I samme kompleks som bebudelseskirken finder du Josefskirken. Her lå, i følge legenden, Josefs hus og snedkerværksted.
Marias brønd og krogede basargader
Marias Brønd, hvor hun efter græsk-ortodoks opfattelse mødte Gabriel, ligger i gangafstand af de to kirker. Den er byens gamle brønd og har været i brug i mere end 2.000 år. De græsk-ortodokse byggede en kirke her for 300 år siden, og kilden fra brønden løber ned gennem kirkens nederste plan. Kirkerummet i den seværdige kirke er rigt dekoreret med ikoner og træudskæringer.
Søger du længere op i byen, på afstand af kirkerne, tynder det mærkbart ud i souvenirboderne. På en spadseretur gennem de krogede basargader, hvor lokalbefolkningen køber ind til den daglige husholdning, møder du en autentisk stemning og får bedre indtryk af dagligdagen, som den former sig i Nazareth.
Mystikerbyen Safed
Nær grænsen til Libanon. ikke langt fra hverken Nazareth eller Tiberias, ligger mystikerbyen, Safed. Den snor sig rundt om Meron-bjerget blandt gamle egetræer, cypresser, laurbær- og Judastræer, vilde pæoner, cyklamer og orkideer.
Byen har siden israelitterne tidlige dage haft særlig status. Den var ét af kun fem geografiske punkter i landet, hvorfra man med bål om natten signalerede den i religiøs og social henseende vigtige iagttagelse af nymånen. Sammen med Jerusalem, Hebron og Tiberias udgør den Jødedommens fire hellige byer.
Stor strategisk betydning
Der stod voldsomme kampe om Safed under Israels uafhængighedskrig i 1948. Den havde stor strategisk betydning ikke mindst i forhold til indfaldsvejen for de invaderende arabiske hære nord- og østfra. Det lykkedes de israelske styrker at tilkæmpe sig kontrollen med Safed, hvis arabiske indbyggere i stort tal flygtede.
Den jødiske mysticisme, Kabbala, opstod i Safed
Efter inkvisitionen og uddrivelsen fra Spanien voksede byens jødiske befolkning eksplosivt. Med 30.000 jøder blev Safed den største jødiske by i Det hellige Land.
I det 15. og 16. århundrede blev byen åndeligt center for den jødiske mysticisme, Kabbala, og flere af tidens mest lærde rabbinere boede og virkede her. Blandt andet Yosef Caro, som forfattede et af jødedommens hovedværker og har givet navn til en Safeds mange synagoger, der ligger side om side i de snørklede, trange gader i det gamle synagogekvarter, Kiryat Batei Haknesset.
Ikke blot blev der skrevet vigtige bøger i byen. De blev også fra 1577 trykt her på det første bogtrykkeri i ikke blot Palæstina, men hele det Ottomaniske rige.
Kunstnerkvarter og borgruiner
Syd for synagogekvarteret ligger kunstnerkvarteret. Safeds høje beliggenhed, 840 meter over havets overflade, den kølige luft og det særlige lys medvirkede tidligt til, at byen blev tilholdssted for kunstnere, især mange malere.
Snesevis af atelierer og små gallerier har indtaget de pittoreske gamle huse, og om lørdagen er det en hyggelig familietradition for de mange jødiske familier at aflægge besøge i de små kunstnerrum.
På toppen af Meron-bjerget er der anlagt en stor park, og her kan du se ruinerne af en af korsfarernes store fæstninger, som i opgøret med den store hærfører Saladin, forgæves søgte at holde de kristnes riddernes herredømme over Det hellige Land