Natanyas badestrande, Caesareas ruiner og Akkos historie
Fra Gaza i syd til Rosh Hanikra i nord strækker Middelhavskysten sig med gyldne sandstrande, høje klinter og bratte klipper. Her ligger flertallet af Israels storbyer og badebyer imellem appelsinplantager og gamle, udgravede ruinbyer.
Askelon og Asdod hedder de to store Middelhavsbyer syd for Tel Aviv, mens Herzelia tyve kilometer mod nord er velhavernes lille, komfortable enklave. Den ligger på, hvad har heddet Sharon Sletten siden bibelske dage. Denne kystslette regnes fra Tel Avivs nordlige forstæder til Haifas sydlige.
Næste større by i nordlig retning er Natanya. Stort set midt midt på Sharon Sletten ud til Middelhavet, ligger den på høje klinter. Den blev kendt i tresserne og halvfjerdserne som danskernes foretrukne feriemål i Israel.
Oprindeligt blev Natanya grundlagt som en lille koloni, hvor der skulle dyrkes appelsiner, og siden som centrum for Israels store diamantindustri. Men med tiden har byens strande og gode klima givet appelsinerne baghjul. Om sommeren holder en let brise temperaturen nede, og om vinteren regner det mærkværdigvis mindre her, end andre steder på kysten.
Så helt naturligt er badeferie nu kodeordet koblet til et populært byliv med dans og musik på torvet hver aften i den del af året, hvor vejret er til det. Små hyggelige cafeer og restauranter holder et moderat prisniveau. Her kan du sidde ude og nyde den lune aften og folkelivet.
Netanyas populære strande
Natanya giver dig flere forskellige strande at vælge imellem. Sironit er stor og med mange faciliteter: solskygger, liggestoleudlejning, diverse vandsport, cafeteria og omklædningsrum.
Hof Hayarok, syd for byen er den, de fleste lokale tyr til, når temperaturen stiger. Det er en dejlig bred strand også med udlejning af stole, metervis af skygge og mulighed for at forfriske sig på et cafeteria.
Er du er mere til klipper, ligger den lille strand Hof Emek Hefer nord for Netanya.. Her kan du supplere strandturen med et besøg på en af strandens to fiskerestauranter.
Caesarea – de romerske regenters by
Blot en halv time fra Haifa ligger Caesarea. Her, hvor fønikerne allerede i det 4. århundrede fvt. fandt på at bygge en lille handelshavn, residerede landets romerske herskere siden. Mest navnkundig Herodes fra 22 fvt. Under ham voksede fønikernes lille havn til en af de østlige Middelhavs mest magtfulde byer.
Herfra styrede Pontius Pilatus senere hele provinsen. Det lykkedes tillige korsfarerne at erobre Caesarea et par gange. De har blandt andet efterladt sig en stor fæstning og korsfarer-katedralen. Også araberne gjorde indtog og efterlod bygninger på stranden.
I dag er Caesarea i arkæologernes varetægt og kan fremvise fine udgravninger af smukke mosaikker og imponerende bygningsværker.
Koncerter i romernes amfiteater
Caesarea ligger i dybe sandklitter omgivet af en stor, skyggefuld bananplantage. Det er et drømmeagtigt sted, stille og anderledes end storbyen Haifa, der ellers ligger ganske tæt på. Der hviler en romersk ånd over stedet, især omkring havnen og det store amfiteater. Stort og gult rejser det sig i en karakteristiske bue op af jorden, og om sommeren er det en stemningsfuld ramme om store, internationale koncerter.
En langstrakt akvædukt er også blandt Cæsareas seværdigheder. Fra Middelhavet slår de friske bølger hårdt mod stenene, hvorfra den firkantede, gule korsfarerfæstning rejser sig. Den er ganske velbevaret og man kan nemt forestille sig byens engang almægtige status. Det var i øvrigt fra Caesareas gamle havn, at Paulus blev bragt til Rom som fange.
Frisk fisk fra Middelhavet
Alt er dog ikke kun ruiner. Fra korsfarernes voldgrav kommer du over til gode restauranter, der serverer grillet eller stegt Denise og alle de andre gode Middelhavsfisk og Orientens mange salater. En slentretur rundt i den lille by afslører både gallerier, smykkekunstnere og butikker med alskens kuriositeter.
Og så er Caesareas strand en af kystens bedste udstyret med alle ønskelige faciliteter.
Akkos tidlige historie
På Haifabugtens nordlige pynt ligger den historiske by, Akko. Allerede i bronzealderen var der bymæssig beboelse på Tel Akko, lige øst for nutidens Akko, og der er gjort mange interessante arkæologiske fund. I den hellenistiske periode blev den forladt, og en ny befæstet by, Ptolemais, blev opført, hvor nutidens Akko ligger.
Romerne udbyggede havnen og gjorde den til en af Middelhavets vigtigste. Men det er først og fremmest Middelalderens historie, der møder os i en by, hvor flag og vimpler har vajet på skift – ægypternes, romernes korsfarernes, arabernes, tyrkernes og efter første verdenskrigs afslutning, briternes Union Jack for endelig at give plads til israelernes blå Davidstjerne.
Korsfarernes Akko opkaldt efter Jean d’Acre
Korsfarerne navngav byen Acre, efter Jean d’Acre. De erobrede den i flere omgange – første gang i 1104, fem år efter de havde udråbt kongeriget Jerusalem. De gik straks i gang med en kraftig udbygning af fæstningsværkerne, anlagde gader og nye kvarterer og opførte et mægtigt slot. Til trods for alle deres anstrengelser, faldt byen i 1187 til Saladin, men Richard Løvehjerte genindtog den i 1191.
Korsridderne holdt nu stand i 100 år, men måtte se sig endeligt besejret i 1291, hvor byen igen gik over på muslimske – mamelukkernes – hænder. Herefter var Akko en del af det ottomaniske rige frem til afslutningen af Første Verdenskrig.
Johanitterne dukker frem af jorden
Ind til 1950erne og 60erne kendte man kun til historien om den store middelalderby fra pilgrimmenes fortællinger. Riddernes byudvikling lå gemt under jorden. Således var blandt andet Johanitternes hovedsæde var dækket af flere lag jord på ordre af den ottomaniske hersker, Ahmed Al-Jazzar, som havde ønsket at opføre et citadel og et palads på stedet.
Efter statens Israels oprettelse i 1948 fik arkæologerne straks tilladelse til at grave i byen, som i dag har en blandet befolkning med ca. 15.000 arabiske indbyggere og 35.000 jødiske, og korsfarernes gamle bygninger begyndte at komme frem i lyset. I 1990erne ønskede bystyret at renoverer flere områder af det centrale Akko, og i dag er en hel del udgravet og istandsat – også johannitternes enorme kompleks, der nu er fuldt tilgængeligt.
Det fascinerende bygningsværk breder sig over 4.500 m2 og afslører store rum og haller med smukke, buede lofter og udenfor komplekset en stor, åben gårdsplads. Selvom der stadig er meget, som venter på at blive gravet frem, kan du allerede fint fornemme byens tidligere glans, se nogle af dens gamle gader og resterne af de tykke mure, korsfarerne en gang rejste.
Den grønkuplede Al-Jazzar Moské
Fra den ottomaniske periode er navnlig Al-Jazzar moskeen værd at bemærke. Med sin grønne kuppel og penselformede minaret er den opført i typisk tyrkisk stilart. Øst for moskeen finder du de mange livlige bazargader, hvor du kan smage orientalske lækkerier, forsyne dig med søde sager eller kaste dig over de mange boder med tøj, lædervarer og souvenirs.
En lang og høj mur, bygget i det 18. århundrede af den ottomaniske guvernør, Dahar el Omar, omgiver byen. Fra dens bastioner er udsigten fantastisk – ned til det blå Middelhav, hvor byens børn i sommervarmen lystigt kaster sig i bølgerne. Og til den gamle havn, er i dag har mistet fortidens betydning, men som i dag giver plads til mange gode fiskerestauranter.