Israels geografi og klima
Israel er et lille land i det østlige Middelhav med dets kun 21.946 km2 . Det forbinder Afrika, Asien og Europa og grænser op til Libanon og Syrien mod nord, Jordan mod øst og Egypten mod syd.
Det nordlige Israel er bjergrigt og frodigt. Her skyder den frugtbare Jezreeldal sig ind i landet fra Carmelbjergene i vest til Jordandalen i øst. Denne tager sin begyndelse i nord og udgøres af en gravsænkning i landets længderetning helt ned til feriebyen, Eilat, og Det røde Hav i syd. I den flyder Israels eneste, virkeligt store flod, Jordan, fra Hula-vådområderne i nord gennem Genesareth Sø, landets vigtigste ferskvands-reservoir, til den store saltsø, Det døde Hav.
Jerusalem og Negevørkenens beduiner
I det nordlige er der store landbrug, skove og vandløb fyldt med oddere og andet dyreliv. Dambrug og plantagedrift er fremtrædende kulturgeografisk træk, mens industrien er mere begrænset.
Den sydlige del har også sine bjerge, men er i endnu højere grad præget af ørken – Judæa-ørkenen syd for hovedstaden, Jerusalem, og den store Negevørken, nabo til Sinai. Trods sand og tørke breder vilde tulipaner, iris og palmer sig. Her bor der stadig nomadiske beduinstammer. Knap 40 % af landet – i syd – udgøres af ørken.
Tel Aviv og Middelhavets strande
Den smalle kystsletten er overvejende sandet, mens baglandets dalstrøg ved et stort arbejde er gjort til frugtbare agerbrugsjorde. Langs kysten,
der løber fra den libanesiske grænse i nord til Gaza i syd, ligger mange af de store byer – heriblandt havnebyen, Haifa, og Tel Aviv, landets største – med tilhørende industrier. Her slanger strandene sig langs Middelhavet; sine steder blot som en smal stribe af sand, mens den andre steder gør et bredt indhug i landet.
De tidligere så dominerende citrusplantager med det berømte ”Jaffa” brand må i stigende grad give plads for byudvidelser og nyanlagte beboelsesområder.
Israels gode vejr
Overordnet set har Israel et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og våde, milde vintre og nedbør fra november til april. Den årlige nedbørsmængde varierer fra 50 – 125 cm i det nordlige Israel til 2,5 cm i den sydlige del. Vejret er overvejende godt, og de fleste besøgende vil næsten uanset tiden på året vende solbrune hjem.
Fordi landets natur er så varieret betyder det naturligvis også visse udsving i vejrforholdene. På grund af den lave beliggenhed ligger temperaturerne i Jordandalen året rundt lidt højere, end i de mere svale bjerglandskaber med deres tørre og behagelige, varme somre og moderat kolde vintre med regn og, af og til, sne.
Milde vintre
Sydpå stiger gradetallene betragteligt, især i ørkenen og i de områder, som ligger under havets overflade. Vinteren er nærmest behagelig, med temperaturer som på en gennemsnitlig dansk sommerdag. Til gengæld kan varmen, der nemt kan nå op på en 32 – 33 grader, især i månederne juli og august blive for voldsom for nogle. Der er dog tale om tør varme.
Langs kysten er det gennemgående varmt eller mildt med lidt højere luftfugtighed året rundt; men en brise fra havet kan dog sende køligere luft over land.
Israels blandede befolkning
Staten Israel har ca. 7.2 millioner indbyggere, som danner en mosaik af forskellige religioner, kulturer og traditioner. Den grundlæggende ”Law of return” giver jøder fra hele verden, der måtte ønske at bosætte sig i landet, ret til øjeblikkeligt statsborgerskab. I dag udgør den jødiske befolkning 77% af landets befolkning, mens landets ikke-jødiske befolkning, overvejende arabere – flest muslimer, færre kristne – udgør 23%.
Jøder fra alverdens lande
Den jødiske befolkning stammer i hovedsagen fra indvandring fra alle egne af verden med deraf følgende stor pluralitet i samfundet. Europæisk udseende jøder fra Nord-, Vest-, Central- og Østeuropa betegnes ”Ashkenasi”, mens de sydeuropæiske og mediterrane jøder kaldes ”Sefarder”. ”Mizrahi” er fællesbetegnelsen for de orientalske jøder. Hertil kommer et større antal mørke etiopiske og indiske jøder samt et absolut fåtal af kinesiske jøder. Denne mangfoldighed afspejler sig naturligvis også i kulturel og social henseender.