Jerusalem – himlens jordiske hovedstad
Jerusalem er en by, der lever i hjertet af mange tusinde gange flere end de knap 780.000 mennesker, som bor der. Den er helligdom for tre verdensreligioner og rummer mere vestlig kulturhistorie end nogen anden by.
Her rejste Kong Salomon sit tempel, her blev Jesus korsfæstet, og fra tempelbjerget drog Muhammed på himmelfart. Byen er i tidernes løb blevet indtaget af alle alverdens erobrere – babylonerne, romerne, araberne, korsridderne, de tyrkiske osmanner, englænderne og senest igen jøderne, der har gjort Jerusalem til det moderne Israels hovedstad.
Klippemoskeens gyldne kuppel
Jerusalem ligger 800 – 900 meter over havets overflade, bygget på syv høje, forbundet at et veludbygget vejnet. Fra våbenhvilen efter uafhængighedskrigen i 1948 til afslutningen af 6-dages krigen i 1967 var byen delt tvær igennem. Jordanerne kontrollerede Østjerusalem og den gamle by, mens israelerne sad på de nyere, vestlige bydele. Mere end 30 år efter genforeningen ses skillelinjerne stadigvæk. Men meget er alligevel sket.
Jerusalem har haft en dansk stadsarkitekt, Ulrik Plesner, der har stået for en omfattende og smuk renovering af den høje ringmur i lyse sandsten, der oprindelig blev bygget af mamelukkerne og senere forstærket af korsfarerne. Der er syv åbne porte ind til byen og en ottende, der er tilmuret. Den mur, vi kan se i dag, blev forstærket af Suleiman den Mægtige i det 16. århundrede, og står nu frilagt og knejsende omkring den gamle by. Over den stræber kirketårne og minareter mod himlen, mens Klippemoskeens gyldne kuppel er den gamle bys centrale fixpunkt.
Jerusalem inden for murene
Siden middelalderen har Jerualems gamle by været inddelt i fire kvarterer: det armenske, det jødiske, det kristne og det muslimske kvarter. I det kristne kvarter kan du følge romernes Via Dolorosa. Ad denne ”Smertens vej” fra foden af tempelbjerget til Golgatha måtte Jesus vandre med korset. Der var 14 steder, Jesus standsede, og ved påske og langfredag gør store grupper af kristne pilgrimme ham turen efter. Ligesom han måtte bære korset, slæber pilgrimmene også på tunge, uhåndterlige trækors. De første ni stationer ligger fordelt på vejen, mens de sidste fem alle er inde i Gravkirken, angiveligt bygget over Golgatha-klippen, hvor korsfæstelsen fandt sted.
Bazarens mange gyder og stræder er fulde af forretninger, handelsboder og the-huse. De er mest talrige i det armenske og det muslimske kvarter, mens det jødiske kvarter munder ud i den store plads foran Grædemuren. Det officielle navn for den sidste rest af jødernes gamle tempel er Vestmuren. Her samles hundredevis af bedende hver dag i et farverigt skue.
Pagtens Ark og Grædemuren
Jerualem er over 5.000 år gammel. Her regerede de bibelske konger, David og Salomon, og sidstnævnte byggede for omtrent 3.000 år siden det første jødiske tempel, der husede Pagtens Ark. Det stod i godt 400 år og blev efter babylonernes ødelæggelse genopbygget i 516 f.v.t. Da Herodes blev hersker, restaurerede og udvidede han templet og byggede desuden nye mure omkring pladsen – den vestlige af dem står endnu og er også kendt som Grædemuren.
Templet stod frem til romernes endelige ødelæggelse i år 70 e.v.t. Ved Vestmuren bad og græd jøderne over den forsvundne helligdom – deraf navnet. Gennem århundreder har den været midtpunktet for jøder verden over, og der går ikke en time i døgnet uden man finder dem i bøn ved Muren, i dagtimerne i hundredetal – et farverigt skue.
Klippemoskéen og Al Aqsa
Efter den muslimske erobring af byen opfører Kalif Omar, Profeten Muhammeds svigerfar, i år 638 Klippemoskéen, eller Omar Moskéen, på de gamle templers fundament. Den udbygges godt 50 år seere af Kalif Abd al-Malik, den niende efterkommer af Muhammed. Moskén anses for Islams tredjestørste helligdom – efter Mekka og Medina – og er et praværk, der kun kan besøges på fastlagte tidspunkter.
I Tempelpladsens sydlige ende ligger Al Aqsa Moskéen med plads til 4000 bedende. Den har hvide, buede lofter og store gulve, hvor smukke og kostbare tæpper ligger tæt ved siden af hinanden. Den siges at ligge præcis, hvor Kong Salomons palads engang stod. Derfor tog korsfarerne den i besiddelse, da de kom til Jerusalem. Her havde de deres hovedkvarter, og her oprettede de den berømte Tempelridderorden.
Oliebjerget og Gethsemane Have
Oliebjerget ligger over for tempelbjerget, og en tur op og ned, enten til fods eller i bil, vil føre dig frem til utallige kirker og hellige steder. Mest berømte er Alle Nationers Kirke, der blev bygget i 1924 med hjælp fra hele verden. Her kan du se den klippe, hvor Jesus knælede, før Judas forrådte ham, og omkring klippen er der et smedejernsrækværk, formet som en tornekrone. Herfra kan du nyde den smukke udsigt over Jerusalem og den gamle bydel.
Lige ved siden af kirken ligger Gethsemane Have, hvor Jesus tilbragte de sidste timer inden han blev pågrebet. Det siges, at træerne er mere end 2000 år gamle, og altså de samme som dem Jesus færdedes iblandt.
Nord for haven ligger Marias Grav. En bred trappe fører ned til en lille, helt mørk krypt, hvor Maria ligger begravet sammen med Josef og forældrene Anna og Joakim.
Zionbjerget
I sydlig retning fra bymuren i den gamle bydel hæver Zionbjerget sig med den store Dormitionskatedral som altoverskyggende bygning. Dormition betyder søvn og navnet hentyder til Jomfru Marias evige søvn som hun, i følge historien, faldt i her.
Bag kirken ligger Nadversalen, hvor Jesus spiste det sidste måltid med sine disciple. I samme bygning som nadversalen ligger kong Davids grav. I underetagen kan du se hans sarkofag, beskyttet bag et jerngitter. Den er dækket af rødt fløjl og nogle gange udsmykket af små sølvkroner. Hver krone symboliserer det antal år den moderne stat Israel har eksisteret.
Dødehavsrullerne og Israel Museum
Den ny bydel, Vestjerusalem, er hovedstadens moderne del. Bymidtens hovedgader er Jaffa Road, gågaden Ben Yehuda og King George. De danner en livlig trekant, der er centrum for byens forretningstrøg, restauranter, cafeer og hoteller.
Vest herfor, på Rehov Ruppin, ligger Israel Museum. Det består af flere bygninger, som alle ligner hvide klodser. Det er Israels største museum med blandt andet en arkæologisk afdeling, der beskriver de sidste 30.000 års civilisation i ”den frugtbare halvmåne” – området mellem oldtidens Palæstina og Mesopotamien.
Derudover er der også en afdeling for jødisk kultur og religiøs kunst samt den helt specielle tilbygning – formet som en klokke – Bogens Helligdom. Her udstilles de 2.000 år gamle Dødehavsruller, der trods alderen ligner nutidens hebraisk så meget, at et israelsk skolebarn vil kunne læse dem.
Knesset og Yad Vashem
Lige over for ligger Knesset, det israelske parlament. Her kan du hver søndag og torsdag blive vist rundt og blandt andet se Marc Chagalls tre store gobeliner, som smukt og bevægende fortæller Israels historie.
Det store Hadassah hospitals hexagonale synagoge er også udsmykket af Chagall med 12 store glasmosaikker skabt over motivet ”Israels tolv stammer”.
Længere mod vest ligger Yad Vashem, ved Hollandspladsen. Det er både et museum og et tavs monument, bekostet blandt andet af daværende Vesttyskland, over de seks millioner jøder, som blev tilintetgjort i 2. Verdenskrigs Holocaust.