Det døde Hav, Negevørkenen og badeferie i Eilat
Hele den sydlige del af Israel, mere end halvdelen af landet, er ørken. Alligevel ligger nogle af de største seværdigheder netop her. Dødehavet, Massada, Avdat, Ramonkrateret, Eilat...
Forlader man Jerusalem i sydøstlig retning, møder man ørkenen. Judæaørkenen kaldes den her. Mens Judæas centrale, vestlige højderyg tidligere var skovklædt og i dag i de højestliggende områder dyrkes som olivenlunde og græsses af geder og får, er de lavereliggende østlige egne ned mod og i Jordandalen udpræget ørken. Jordanflodens sydlige løb fra Jeriko til Det døde Hav går igennem disse golde egne, der dog har en egen, udpræget skønhed.
Det døde Hav og The Great Rift Valley
Klimaet ændrer sig cyklisk, og der har været perioder i jordens historie, hvor, hvad i dag er golde ørkenjorde, var velvandede og frodige områder. Da det moderne menneskes tidlige forfædre opstod for omkring halvanden million år siden i den nordlige ende af Østafrikas Great Rift Valley, valgte de at følge vejen op gennem den dengang grønne Jordandal i deres udbredelse til den øvrige verden. Det gentog sig for 100.000 – 150.000 år siden, da Homo Sapiens valgte den samme rute ud af Afrika. Palæontologer har fundet mange spor af dem.
Flere gode strande
En tidligere meget større og fersk sø er med ændringer i klimaet og forskydninger i jordbunden tørret ind til det salte Døde Hav, der er uden fraløb. En sodasø på 810 km2 i areal. Så saltholdig at kun få mikrober kan leve i dens vand, der endda kan holde et menneskelegeme flydende. En svømmetur i Dødehavet er derfor er sælsom oplevelse.
Der er der er flere glimrende badestrande ved Det døde Hav såsom Kalya Beach tæt på Jerusalem og Ein Bokek i den sydlige ende. Hvis der ikke kan trives organisk liv i søen, er der til gengæld masser af helse- og livgivende mineraler i vandet og det sorte mudder, man kan smøre sig ind i. Det skulle forynge huden. Selv solbadning er sundere her fordi solens ultraviolette stråler ikke så let trænger igennem de ekstra 400 meters atmosfære og den kraftige dis, forårsaget af varmen og ledsagende fordampning. Flere hudsygdomme behandles her, ikke mindst psoreasis.
Jordens laveste punkt
Det Døde Hav ligger 422 meter under havets overflade og er jordens laveste punkt. På vejen, der fører ned til søbredden, markerer en vejsten højdepositionen af havets overflade. Det var i klippehulerne ved Qumran ved Det Døde Hav, at otte papyrusruller med tekster fra biblen blev fundet. Dødehavsrullerne, som de kaldes, kan i dag ses på Israelmuseet i Jerusalem.
Der er udmærkede hoteller i forskellige prislag ved Dødehavet, som navnlig er populært i vintermånederne, og flere udflugtsmål. Et af disse er naturreservatet ved Ein Gedi. Her fører stier op ad bakkedragene og til små oaser med palmer og kildehvælv. I de små bassiner, der dannes i klippekløfterne, kan man tage sig en forfriskendde dukert i det klare vand.
Der er også gazeller, bjerggeder og klippegrævlinge. Selv leoparder, men dem skal man være mere end heldig for at se.
Til Massadas top – med svævebane eller til fods
En times kørsel syd for de mange hoteller ved Ein Bokek ligger den 441 meter høje, stejle Massada-klippe. Her byggede Kong Herodes et stort fæstningsanlæg i årene 40-4 fvt. Den fik sin berømmelse godt 70 år senere da jødiske kæmpere mod den romerske besættelsesmagt erobrede fæstningen i år 67 og i tre år holdt de store, belejrende romerske troppestyrker stangen.
Der er to måder at komme op til toppen. Enten tager du svævebanen fra parkeringspladsen, en tur på omkring tre minutter. Eller også kan du følge samme rute, blot til fods. Det tager omkring en time. Man bør dog betænke varmen. I det hele taget er Slangestien, som ruten kaldes, afgjort for de sporty. Du kan også vælge at tage af sted fra vandrerhjemmet, der ligger på selve bjerget. Herfra påbegynder de fleste bestigningen allerede før daggry, fordi solopgangen bag Moabs bjerge – i Jordan – set fra Massadas top, er så utrolig smuk.
Massadas fald
Vel ankommet til fæstningen får historien om Massadas fald en ekstra dimension, mens du ser ud over den storslåede ørken og Det døde Havs glitrende, blanke overflade. Ved fantasiens hjælp kan du forestille dig, hvordan det var for de få hundrede jøder (zeloterne), der gennem næsten tre år holdt stand mod den romerske verdensmagt. Da det til sidst lykkedes romerne at bryde muren om fæstningen ned, fandt de alle jøderne døde. De havde valgt at tage deres eget liv frem for at ende i romerske fangelejr.
Sodoma og Gomorra
Ruten sydpå gennem Aravah-dalen, som Jordandalen går over i, passerer en lille, fritstående sandstensklippe, som turguiderne har besluttet er Lots hustru, der ifølge biblen blev til en saltstøtte, da hun vendte sig om på flugten fra lastens hule i Sodoma og Gomorra. De to byer menes at have ligget her.
Det store ørkenområde herfra og sydpå til den ægyptiske grænse og Sinai kaldes Negevørkenen. 13.000 km2 – så meget som 55% af hele Israel. På vej mod ”ørkenhovedstaden”, Beersheva, passeres Dimona og Israels store atomgenerator. Der er også flere mindre landbugskollektiver nord for Beesrsheva. De er overvejende beboet af jødiske indvandrere fra de arabiske lande, Æthiopien og Indien.
Beersheva – Negevs hovedstad
Der har været beboelse omkring Beersheva helt tilbage til 4.000 fvt., og der Biblen indeholder er mange referencer til byen. Men efter Byzans forlod byen omkring år 700 forfaldt den i en grad, så europæiske rejsende i det 18. århundrede kun fandt en brønd og en håndfuld beduiner der.
Nogen tid før første Verdenskrig anlagde de tyrkiske ottomanere et jernbanesport fra Hejaz-linjen i det nuvræende Saudiarabien til Beersheva og gjorde den til garnisionsby. I Den store Krig stod voldsomme slag om den mellem tyrkerne og briterne, der indtog den efter historiens sidste store kavaleriangreb med the 4th Light Horse Brigade. I dag har Beersheva en befolkning på knap 200.000, universitet, et stort, velanskrevet hospital og symfoniorkester.
Kong Salomons miner
Længere sydpå i Negev ligger tre store naturskabte kratere. Det største, Ramon, er afgjort et besøg værd. Det er udgravningerne af de nabatæiske ruinbyer, Avdat og Mamshit, også.
Godt 30 kilometer fra Aqaba-bugten ligger Timna-dalen. Her er store kobberforekomster, der har været udsat for minedrift i næsten 8.000 år. Ikke mindst af oldtidens ægyptere under det attende og nittende faraonske dynasti. Til gengæld var minedriften indstillet i det 10. århundrede fvt., så benævnelsen ”Kong Salomons miner”, som man støder på i turismelitteraturen, er til gengæld fejlagtig.
Eilat – badeferie ved Det røde Hav
Allerlængst sydpå, med knap 50.000 indbyggere, ligger den næststørste by i Negev – Eilat. Bortse fra en øde britisk politipost oprettet i mandattiden er byen i egentlig forstand knap 60 år gammel.
Eilat har to væsentlige funktioner. Som Israels eneste adgang til Rødehavet og Det indiske Ocean og som feriemål for mere end én million solhungrende turister om året. Både som havneby og som badeby yder den et vigtigt bidrag til den israelske økonomi.
Sol og varme året rundt
Om sommeren stiger temperaturen let til over 40 grader, mens den om vinteren, i dagtimerne, sjældent falder under 20 grader. Der er mere end 350 solskinsdage om året, og kun få dage med regn, som til gengæld kan falde i tropiske mængder.
Vandtemperaturen i Det røde Hav ligger temmelig konstant på mellem 21 og 25 grader. Udover almindelig badning er der fine betingelser for dykning og snorklig med koralrev og farverige fisk. Der er også delfinarium og mulighed for at svømme med delfiner.
Ornitologernes paradis
I det hele taget er Eilat – som i turismens hellige navn har status af tax-free zone – en decideret ferieby med masser af restauranter, caféer, barer, diskoteker, shopping malls og hoteller i alle kategorier og prislag. Centralt i byen ligger en lille indenrigslufthavn til småfly. 60 kilometer derfra er bygget en international lufthavn, Ovda Airport, Her lander og letter alle store fly.
Ellers er luftrummet over Eilat to gange om året domineret af fugleflokke. Det store rovfugletræk fra Europa til Afrika passerer over Eilat i efteråret og igen den modsatte vej til foråret. En kæmpeoplevelse for ornitologer – for alle andre også.
Jeepture, kamelsafari og udflugt til Sinai
Der er ikke blot mange aktivitetsmuligheder til søs. Du kan også foretage flere spændende udflugter fra Eilat. Der er ørkenture i Negev og Sinai med jeep eller på kamel, udflugter til Sinaibjerget og de ægyptiske badestrande, for eksempel ved Taba og Nuweiba.
Når du synes, I har ligget længe nok på stranden, tag så en eftermdagsur op til Yotvata Hai Bar reservatet lidt nord for Eilat. Her opdrætter og udsætter man de vilde dyrearter, der enten lever i dele af ørkenen eller tidligere har gjort det.
Petra – den rosa by i ørkenen
Og så til det helt store: Du kan på en enkeltdags, eller bedre to dages, tur krydse ind i Jordan og besøge den forladte by, Petra – netop af UNESCO udråbt som et af verdens syv nutidige vidundere.
Ørkenfolket, nabatæerne, kontrollerede den berømte krydderirute fra spidsen af den arabisk halvø til Middelhavskysten og oplevede deres storhedstid i århundrederne umiddelbart før og efter vor tidsregning. De byggede deres hovedstad, Petra, i Moabørkenen gemt af vejen bag kæmpemæssige sandstensklipper.
Templer, gravsteder, kloster og paladser blev hugget ud af de rosa sandstensblokke og står i dag i stor monumental skønhed – på rimelig kørselsafstand af Eilat.
