Tuamotuøerne -
dykkerferie og sorte perler
Tuamotuøerne er helt anderledes end resten af Fransk Polynesien. Øgruppen består nemlig af små, flade atoller med hvide sandstrande og duvende palmer – oplagte til bade- eller dykkerferie
På Tuamotuøerne er der derfor ikke megen natur at gå på opdagelse i. Til gengæld er der et righoldigt undersøisk liv, som tiltrækker dykkere fra hele verden, ikke mindst for at udforske de mange koralrev, som omkranser øerne.
Tidligere var disse koralrev umådeligt vanskelige at passere, hvilket gav Tuamotuøerne tilnavnet ”De farlige atoller” ...
Men også de mange sorte perler, de farvestrålende papegøjefisk, hajerne, havskildpadderne, delfinerne og de pudsige næbdyr bidrager til dykkerens lyksaligheder.
Verdens største kæde af koraløer
Tuamotuøerne, som ligger nordøst for Tahiti, er en kæde – ja, faktisk en dobbelt kæde – af i alt 76 atoller; den største i verden.
Den udspænder et havareal, der svarer til omtrent hele det vestlige Europa, over 20.000 km2. Til gengæld udgør det samlede landareal kun 885 km2.
Hver atol er en kæde af småøer, som sammen med koralrevet omkranser en stor lagune. Bortset fra Makatea, der er en såkaldt hævet koralø, er alle atoller helt flade – de færreste hæver sig mere end et par meter over havets overflade.
Kokospalmer, sjældne fugle og sorte perler
Den mest udbredte vegetation er kokospalmer, som man udvinder kopra af. Enkelte steder er der også vaniljeplantager, men generelt er landbruget meget sparsomt.
Også dyrelivet er forholdsvis begrænset. Det består mestendels af fugle, som der findes 57 arter af på øerne. Til gengæld findes ti af disse kun her, og yderligere en god håndfuld er meget sjældne eller udryddelsestruede.
Dertil kommer de mange undersøiske farme med sorte perler, som har ideelle livsbetingelser på disse solbeskinnede øer – med 3000 årlige solskinstimer skulle der være lys og varme nok at tage af! Perlefarmene udgør efterhånden et ret betragteligt bidrag til Fransk Polynesiens økonomi.
Funklende laguner og vandsport
Tuamotuøerne tager man derfor til for at nyde badelivet på de flade og rolige strande ved de funklende blå laguner, for at dykke og snorkle og i det hele taget boltre sig med vandsport, og så for at nyde øernes afslappede stemning.
Har man ikke allerede dykkercertifikat, er der en del dykkerskoler til at hjælpe én i gang. Der er både dybe slugter på den anden side af koralrevet for øvede dykkere og små, lette dyk i lagunen for nybegyndere.
Rejser på Rangiroas uendelige lagune
Rangiroa, der består af 240 småøer, er verdens næststørste atol – hele Tahiti kunne ligge inde i Rangiroas enorme lagune, hvis undersøiske liv ikke er mindre imponerende
De mange skabninger flokkes især om lagunens to passager til havet: Avatoru ved atollens nordvestlige hjørne og Tiputa, femten kilometer længere mod øst, som også kaldes for ”De 100 hajers passage”.
Hjertebanken af rokker og hajer
Ganske rigtigt er der masser af hvidtippede og grå revhajer, der elegant passerer forbi én under vandet, hvis man er sprunget i dykkertøjet. De får hjertet til at banke lidt hurtigere, selvom de er fuldkommen ufarlige.
Det samme gælder de temmelig store mantarokker, der med en bredde på otte meter og en vægt på op til 3000 kilo minder mere om hajer end om de harmløse planteædere, de er.
En af Jacques Costeaus favoritter
Derudover er der havskildpadder, papegøjefisk, klovnefisk og moræner, for blot at nævne et par af lagunens øvrige skabninger. I skumringen kommer også delfiner til syne i bølgerne.
Ud over at dykke er der mange andre aktivitetsmuligheder: sejlture med glasbundsbåde, kanoer og luksusyachter, fisketure og så naturligvis snorkling og badeliv på denne enorme atol, som Jacques Cousteau regnede for en af verdens fineste.
Rejs til Tikehau – og det lyserøde sand
Femten kilometers rejse fra Rangiroa ligger Tikehau, den cirkelformede atol med det lyserøde sand!
Dertil kommer, at den formenlig er den atol i hele øriget, som har flest fisk. Det var i al fald den konklusion, Jacques Cousteaus forskningsgruppe kom frem til.
Som på Rangiroa holder de især til omkring passagen til havet, Tuheiva, som er den eneste på Tikehau. Ellers er atollens turkise lagune at betragte som et stort naturligt svømmebassin – 26 km i diameter.
Oceaner af fisk ...
Der er enorme stimer af barracuda og tunfisk, der er mantarokker, papegøjefisk og blå delfiner, og så er der grå og sorttippede revhajer. De omtrent 400 indbyggere på atollen lever da også primært af fiskeri.
... og himler af fuglereder
På de små ubeboede motuer er der desuden mange fugle, især rødfodede suler og brune noddyer, som yngler.
Især kan Bird Island anbefales, da der her, som navnet antyder, er usædvanlig mange fugle. De fleste fugleinteresserede, der besøger Tikehau, tager på sejltur hertil.
Også de menneskeskabte reder, i form af landsby Tuherahera på hovedøen af samme navn, er et besøg værd – dens gader beplantet med kokospalmer, hibiscus’er og trillingeranker er i al fald blomstrende.
På rejse til Manihi – de sorte perlers hjemstavn
Det var på Manihi, at Polynesiens første perlefarm åbnede
Atollen er da også verdenskendt for sine perler, i særdeleshed den sorte tahitianske perle, som kaldes “Nattens dronning”.
Da der ligger mere end 30 perlefarme på den lille atol, er der rig mulighed for at besøge farmene og høre om tilvirkningen af kostbarhederne.
Lagunens varme vand, som perlerne sådan trives i, falder også i mange menneskers smag, ikke mindst, når man dyrker dykning og snorkling.
Som noget særligt for Tuamotuøerne er der på Manihi desuden adskillige marae’er at udforske, både på atollens nord- og sydside.
Fakarava – ferie i en ganske særlig sfære
Fakarava, der er ørigets næststørste atol efter Rangiroa, har en helt speciel biosfære, som på grund af dens diversitet er beskyttet af UNESCOs charter
Således er der uhyre sjældne både dyr og planter at finde på Fakarava, eksempelvis isfugle, Tuamotu-palmer, sjældne krebs og strandløg.
Slang dig på hvide og lyserøde strande
For den almindelige besøgende er det måske snarere den store lagune med det krystalklare vand og de mange både hvide og – ligesom på Tikehau – lyserøde strande, der trækker.
Nogle steder kan man endda gå fra den ene lille motu til den anden gennem knæhøjt vand. Andre steder er der små laguner inden i den store med bittesmå fiskestimer og koraller.
Også besøg på en af de mange perlefarme lader sig arrangere, ligesom den gamle katolske kirke i landsbyen Tetamanu er et højdepunkt på en sightseeing. Kirken blev bygget af koraller i 1874.