Tahiti –
rejsen til Fransk Polynesiens hjerte
Tahiti er den største og mest kendte ø i Fransk Polynesien. Det var her, Gauguin malede mange af sine billeder, det var hertil, mytteristerne fra Bounty flygtede, og det er her, hovedstaden Papeete ligger
Tahiti hører til Selskabsøerne, den største øgruppe i Fransk Polynesien målt på landareal. Selskabsøerne er igen er delt op i to grupper: de østlige Îles du Vent og de vestlige Îles sous le Vent. Tahiti hører til Îles du Vent-gruppen og ligger i øvrigt nogenlunde midtvejs mellem Australien og Californien.
To øer frem for en rødspætte ...
Set oppefra kan Tahiti ligne en rødspætte med en rund hale – for Tahiti er i virkeligheden to øer: Den store, cirkulære Tahiti Nui og den lille, ellipseformede Tahiti Iti. De to øer sammenføjes af en smal landtange, Taravao, som for øvrigt udgør et fremragende udsigtspunkt.
Det er på Tahiti Nui, at langt de fleste seværdigheder og udflugtsmål befinder sig, herunder hovedstaden Papeete. Tahiti Iti er mere provinsiel og traditionel, ligesom dens infrastruktur har sine mangler.
De to øer udgør i alt 1.043 km2, hvad svarer til cirka en tredjedel af Fransk Polynesiens samlede landareal. Der bor omkring 170.000 mennesker.
Vulkaner, bjerge og jungle
Set i øjenhøjde minder Tahiti nu ikke synderligt om en flad fisk. Dens omrids domineres af to store, udslukte vulkaner: Mount Orohena på Tahiti Nui, som med sine 2.241 meter også er landets højeste bjerg, og det 1.300 meter høje Mount Mairenui på Tahiti Iti. I det hele taget er Tahiti temmelig kuperet, og mange steder går bjergryggen skarpt ned mod vandet.
Desuden er der masser af grotter, floder, vandfald og dybe dale bevokset af grøn jungle og kæmpemæssige bregner. I junglen ligger også de ældgamle hellige steder, de såkaldte marae, som engang var sæde for dramatiske menneskeofringer, hvad de første europæiske opdagelsesrejsende kunne berette om.
Sorte og gyldne kyster
På grund af denne bjergrige og vildtvoksende ”indmad ” ligger Tahitis bebyggelser næsten udelukkende ved kysterne – ved de lange, sorte vulkanske strande og gyldne, glitrende sandbanker.
Mange steder på øen er der store, herlige bølger som skabt til surfing, der for øvrigt har været praktiseret af polynesierne i årtusinder. Men da Tahiti omkranses af et koralrev, er der også mange steder med smult og roligt vand til at snorkle og bade i. Ligesom øen er et paradis for dykkere, da det klare vand og de mange koraller og fisk danner et overflødighedshorn af undersøisk liv.
Papeete – livlig og yndefuld!
Det er nu kun Papeete på Tahiti Nuis nordvestkyst, man rigtig kan kalde en by. Den er til gengæld også livlig – grænsende til det hektiske! Den er Fransk Polynesiens politiske og økonomiske centrum og et af de største urbane centre i Stillehavet. I selve bykernen bor der omkring 26.000 mennesker, mens der i hele området er ca. 128.000.
Havnepromenaden
Trods de mange mennesker er Papeete en yndefuld by med masser af palmer og en frodig blomsterbevoksning. Især er der smukt på den store havnepromenade Toata, som vender ud mod naboøen Mooreas omrids mod vest. Langs hele promenaden er der træer og bænke, og om aftenen oplyses den af smedejernskandelabre.
Fest og mad
I den ene ende af Toata holder de berømte roulottes til, små boder på hjul med frisk, velsmagende og billig mad, som de lokale frekventerer i stor stil. I den anden ende er der en enorm friluftsscene, hvor blandt andet den årlige Heiva-festival afholdes. En festival for traditionel polynesisk kultur, hvor dansere, musikere, sangere og kunsthåndværkere optræder og dyster mod hinanden, lidt ligesom karnevalet i Rio.
Nattens dronning på det store marked
Bag ved havnefronten ligger byens store marked, Le Marché, hvori hundredvis af små boder faldbyder en burlesk blanding af polynesisk håndværk, kopra, blomster, frugt og fisk. Ápropos mad er der masser af gode restauranter i byen, især franske og kinesiske.
Der er også mange koncerter i Papeete, ligesom der ligger en række gallerier og små udstillingssteder. Af de mere usædvanlige kan byens perlemuseum nævnes; det eneste i verden af sin art. Her fortælles om perlernes frembringelsesproces og om deres mytologi, historie og anvendelse. Især drejer udstillingen sig den sorte tahitianske perle, også kaldet ”Nattens dronning” på grund af sin skønhed og kostbarhed, som dannes af den sortlæbede østers Pinctada margaritifera.
Gauguin på Tahiti
Når man taler om kulturarv på Tahiti, taler man dog først og fremmest om den franske maler, Paul Gauguin (1848-1903), der blev så opslugt af det umiddelbare, sanselige liv på Tahiti og Marquesasøerne, at han bortset fra en periode på to år aldrig vendte tilbage til Frankrig igen, da han først var kommet til øriget i 1891. Hans farverige, sensuelle og naivistiske malerier af livet i Fransk Polynesien fik en overmåde stor indflydelse på kunsthistorien.
To Gauguin-museer
Selvom Paul Gauguin boede i Papeete, da han var på Tahiti, ligger hans museum på sydkysten ved Papeari. Her vises et udvalg af hans gouacher, skulpturer, graveringer, skitser og tegninger. På Hiva Oa i Marquesas-øgruppen ligger et andet Gauguin-museum; nemlig det hus – døbt Maison du Jouir (Glædens hus) – han boede i op til sin død. På kirkegården i den nærtliggende lille by Atuona kan hans grav besøges.
Det samme gælder i øvrigt for den belgiske visesanger Jacques Brel, som også blev forelsket i Fransk Polynesien.
Blomstrende hyldest
Lige over for Gauguin-museet på Tahiti ligger øens botaniske have; frodig, velplejet og fyldt af tropiske træer og vækster – som en slags blomstrende hyldest til den gamle mester!
Venusbjerget
Et sidste interessant sted som skal nævnes – ud af de mange på Tahiti! - er Pointe Vénus på nordkysten af Tahiti Nui, hvor mange af de tidligere europæiske opdagelsesrejsende gik i land for første gang, herunder den berømte James Cook og de gode mænd fra skibet Bounty, der senere blev verdenskendte for deres mytteri.
Her står passende nok Tahitis eneste fyrtårn, og de omkringliggende sorte basaltstrande er nogle af øens mest populære. Og sådan er i det hele taget på Tahiti – historiens vingesus går hånd i hånd med de store naturoplevelser!
