Marquesasøerne -
tilbage til fortiden
Rejsen til Marquesasøerne er en rejse til Fransk Polynesiens fortid, for på disse øer er alting mere vildtvoksende og gammeldags. F.eks. er hesteryggen stadig et udbredt transportmiddel!
Marquesasøerne, omtrent 1.500 km nordøst for Tahiti, er Fransk Polynesiens nordligst beliggende øgruppe. Den udgøres af to klynger af i alt tolv vulkanske øer. Kun seks er beboede.
Den nordvestlige gruppe består af Nuku Hiva, øgruppens største ø og dens administrative centrum, samt af Ua Huka og Ua Pou og de ubeboede øer Eiao, Hatutu, Motu One og Hatu Iti.
Den sydøstlige gruppe tæller Hiva Oa – her boede maleren Paul Gauguin de sidste år før sin død – samt Fatu Hiva, Tahuata og de ubeboede Motane and Fatu Huku.
Lavasøjler og dybe bugter
Øerne er tydeligt præget af den vulkanske fortid – enorme søjler af størknet lava, nogle over 1000 meter høje, stikker ud fra de ellers frodige landskaber, og bugterne er dybe og forrevne, da kysten i modsætning til resten af Fransk Polynesien ikke beskyttes af koralrev. Havet omkring Marquesasøerne er nemlig for koldt og dybt til, at korallerne kan vokse der.
Derfor er der ganske få strande, men de, der er, eksempelvis de sorte strande nær Taiohae på Nuku Hiva, er udsøgte og kun lidet besøgte. De fleste steder ender øerne imidlertid i bratte fald ned mod havet, med alt hvad dertil hører af panoramiske udsigter ...
Frodig vegetation og vilde heste
Øernes vegetation er generelt frodig og meget vild. Og så lever der flokke af vilde heste, geder, får og vildsvin rundt omkring på øerne.
Transporten er tilpasset disse vildtvoksende omgivelser; typisk er det nemmest at sejle fra landsby til landsby frem for at køre ad de støvede og stenbelagte veje i bjergene. Et andet meget anvendt transportmiddel er heste, der bedre end bilerne klarer de stejle passager.
På Nuku Hiva er der dog anlagt en god vej fra lufthavnen til hovedbyen Taiohae, som også kan tilbyde helikopterservice til lufthavnen. Mellem øerne er det hurtigst og nemmest at flyve, hvor der vel at mærke er lufthavne; ellers er det endnu engang sejlbåden, man må ty til.
Traditionsbevidste kunsthåndværkere
Også hvad kulturen angår, er Marquesasøerne markant mere gammeldags og traditionsbevidste end det øvrige Fransk Polynesien. Det gælder især de mange levende kunsthåndværkertraditioner, som for eksempel tapa-håndværket, stoffremstilling af bark, der nu er helt forsvundet fra de andre øer.
Kulturel opblomstring
Tatoveringskunsten, den traditionelle kogekunst, sandaltræsskulptørerne og træskærerkunsten lever her i bedste velgående; siden den første Festival des Arts aux Îles Marquises blev afholdt på kunstnerøen Ua Poa i 1987, er der sket en veritabel kulturel opblomstring på øerne, som endda kan siges at overgå den på Tahiti.
Desuden er det er på Marquesasøerne, at man ser de mest vildmandslignende, muskelsvulmende og gennemtatoverede mænd, for på disse øer, hvis sprog også er anderledes end det, der tales i det øvrige Fransk Polynesien, hæger man om traditionerne! Også Marquesasøernes sange og rytmiske haka-danse er helt særlige.
Som en yderlige understregning af deres særpræg er tiden på disse øer en halv time foran det øvrige Fransk Polynesien ...
Det første beboede område i øriget
Måske er det ikke så mærkeligt, at Marquesasøerne føler sig specielle, for de var de første i hele øriget, som blev beboet – omkring 200 f.v.t. Herfra blev resten af Fransk Polynesien gradvist koloniseret; først ca. 1100 år efter kom der mennesker til Selskabsøerne.
Opkaldt efter herskerens kone
Europæerne kom til Marquesas i 1595, da den spanske kaptajn Alvaro de Mendana y Neira så at snige snublede over Fatu Hiva på sin jagt efter det store Sydhav.
Neira navngav øerne efter sin herres kone, Las Marquesas de Mendoza. Den dag i dag hævder mange på Marquesasøerne at have spansk blod i årene.
De vestlige kunstneres kærlighed
Også de europæiske kunstnere har mildest talt taget øerne til sig: Paul Gauguin boede på Hiva Oa de sidste år af sit liv, og det samme gjorde den belgiske visesanger Jacques Brel, der sang sin kærlighed til øerne ud i "Les Marquises" og andre af sine senere sange.
Også den amerikanske forfatter Herman Melville boede på Marquesas; foran hans hvalfangerbåd dukkede pludselig Nuku Hiva op i 1842. Hans oplevelser på øerne beskrev han i romanen Typee fra 1846; en bog der inspirerede hans skotske kollega Robert Louis Stevenson til også at besøge øerne.
Tiki-statuer og petroglyffer
Endelig har den norske eventyrer Thor Heyerdahl også opholdt sig på Marquesasøerne for at studere den oprindelige polynesiske kultur. Ikke mindst øernes mange tiki-statuer, marae'er og stenindgraveringer.
Ved Tahauku på Hiva Oa kan man se de såkaldte Tehueto-petroglyffer, som slående minder om dem, man har fundet på Påskeøerne. Petroglyffer er billeder, som er ridset ind i sten, en slags før-skriftsproglige symboler, der brugtes til kommunikation.
Nuku Hiva – den mystiske ø
Nuka Hiva er med sine 330 km2 den største af Marquesasøerne og deres administrative og religiøse centrum
Dette ses også af de mange paepae'er, oldgamle stenplatforme, og marae'er, der findes på øen, typisk dybt inde i den frodige jungle, omkranset af mosbegroede tikistatuer, hvis blikke er indstillet på evigheden ...
Øen er bjergrig og kuperet; de højeste bjerge Tekao (1224 m) og Muake (864 m) omkranser en oldgammel kraterdal, som nu består af agerlandskab, græsmarker og skove.
Fra Muake er der en storslået udsigt over øen, blandt andet over Taiohaes amfiteater, hvor blandt andet det meget smukke Piki Vehine Paepae ligger, et traditionelt bygget hus til den store kulturfestival, som afholdtes her i 1989.
Det er også ved Taiohae, at øens eneste strand ligger – den udsøgte, sorte Hakatea-strand.
Hiva Oa – på rejse til Gauguins ø
Den søhesteformede Hiva Oa er den største af de sydøstlige Marquesasøer og Nuka Hivas evindelige rival. Men det luner, at både Gauguin og Jacques Brel tilbragte deres sidste dage her
Nærmere bestemt i hovedbyen Atuona, som omkranses af Mount Temetiu og Mount Feani, de to største bjerge i den bjergkæde, der som en rygrad går hen over øen. I denne lille, rolige by ved "Forrædernes bugt" kan man besøge de to kunstneres gravsteder.
Ikke langt derfra ligger Gauguin-museet og malerens sidste hjem, "Maison du Jouir" (Glædens hus), som er blevet restaureret og nu er åbent for besøgende.
Disse to kulturelle kæmper har selvsagt skabt et stort og rigt kulturliv på øen, men ikke kun kulturen på Hiva Oa er værd at rejse efter. Også øens stejle bjergrygge og de mellemliggende frodigt-grønne dale med vilde heste er en stor oplevelse.
Og fra de mange stier fra Taaoa kan man se de paepae'er, hvor ørigets største tikier blev fundet.