Klima og geografi -
på vulkaner i Fransk Polynesien
Fransk Polynesien består af 118 små vulkan- og koraløer i det sydøstlige Polynesien. Den største og mest kendte af øerne er Tahiti
De mange øer fordeler sig i 5 øgrupper: Societéøerne, på dansk kaldet Selskabsøerne, samt Tuamotu-, Marquesas-, Austral- og Gambierøerne. De ligger spredt ud over et ret betragteligt havareal: 4,3 mio km2 hvad svarer til hele det europæiske kontinent.
Så stort som Europa
Hvis man forestiller sig øgrupperne indplaceret på et kort over Europa og lægger Selskabsøernes største by Papeete oven på Paris, ligger Gambierøerne i Rumænien, Tuamotuøerne i Tjekkiet, Marquesasøerne omkring Stockholm og Australøerne i det nordlige Spanien.
Til gengæld udgør landmassen kun 3.500 km2, det halve af Korsikas areal. En del af øerne er bittesmå og meget sparsomt beboede eller helt øde.
Selskabsøerne og Tahiti
Selskabsøerne er den største øgruppe. Det er her, at berømte øer som Tahiti, Moorea og Bora Bora ligger. Tahiti er med sine 1043 km2 landets største ø, og hovedbyen Papeete er dets administrative centrum. Men da øerne er under fransk overherredømme – de udgør et såkaldt oversøisk territorium i Frankrig – er Paris den officielle hovedstad.
På det store verdenskort ligger Tahiti midtvejs mellem Australien og Californien, omtrent 18.000 km fra Frankrig ...
Vulkan- og koraløer
35 af øerne er vulkanøer, mens de resterende 83 er koraløer. Vulkanøerne består af udslukte undersøiske vulkaner og lavabjerge, som er skudt op fra havbunden, og er derfor ret kuperede. Landets højeste bjerg, Mount Orohena på Tahiti, er 2241 meter højt. Koraløerne, som primært befinder sig i Tuamotugruppen, er derimod helt flade.
Fælles for begge øtyper er dog et koralrev, som beskytter langt de fleste øer mod havets rasen.
Varmt tropisk klima
Fælles er også en frodig, tropisk vegetation, da der alle steder falder en del regn, særligt i regntiden mellem december og marts. Typisk er der én voldsom byge om aftenen, omend det undertiden kan regne i flere dage. Den bedste tid at besøge Fransk Polynesien er derfor mellem april og november.
Generelt er klimaet varmt og tropisk. Gennemsnitstemperaturen ligger på 27 grader året rundt, og den gennemsnitlige vandtemperatur i lagunerne er på 26 grader. Luftfugtigheden kan være høj, men holdes i skak af friske briser fra havet.
3000 solskinstimer
Da øerne ligger så spredt, kan der være en del regionale forskelle. For eksempel har de sydlige Austral- og Gambierøer generelt et lidt koldere klima, hvor Tuamotuøerne mod øst er velsignet med 3000 årlige solskinstimer.
Immunforsvar som eksportkilde
Landets hovedindtægter kommer fra turismen og importskat samt et tilskud fra den franske stat. Øerne har også en del landbrug, særligt avl og eksport af nonifrugten, hvis saft gennem århundreder er blevet brugt som naturlægemiddel af lokalbefolkningen. Også perlefarme udgør en vis industri på øerne. Desuden eksporteres der en del kokosprodukter og hajkød, hvorimod en stor del af de øvrige fødevarer importeres til landet.
Folkeslag
78 % af befolkningen er polynesiere eller maohier, det samme folkeslag som findes på Hawaii, New Zealand, Påskeøerne og de øvrige polynesiske øer. Dertil kommer 12 % asiater, primært kinesere der ankom i starten af det 20. århundrede som gæstearbejdere. Endelig er der ca. 10 % europæere, fortrinsvis af fransk herkomst.
Kun et fåtal er imidlertid af ”ren” race, da der gennem tiden har været et utal af blandede ægteskaber. Befolkningerne lever da også i fredelig sameksistens og er særdeles venlige over for fremmede. Så bliv ikke overrasket, hvis du mødes af et varmt smil eller får en blomsterkrans om halsen, når du lander i lufthavnen …
Et venligt matriarkat?
Folk er dog langt fra påtrængende. De er naturligt gæstfrie og venlige, men som regel lidt tilbageholdende med at begive sig ud i længere konversationer. Med mindre du selv spørger ind til dem – så elsker de til gengæld at fortælle om deres land og deres kultur, som de er meget stolte af.
I øernes traditionelle, førkristne kultur har kvinderne været de vigtigste personer i familien. Så vigtige, at kulturen kaldes matriarkalsk. Og man var så optaget af kvindens fortræffeligheder, at det tidligere var skik og brug at opdrage den førstefødte dreng som en pige. Derfor er transvestitter, de såkaldte mahuer, stadig en naturlig del af befolkningen i Fransk Polynesien. I alt bor der ca. 275.000 mennesker i Fransk Polynesien. Heraf ca. 170.000 på Tahiti.
Religion og sprog
Omkring 55 % er protestanter, 30 % katolikker. Dertil kommer en del andre kristne retninger som mormoner og syvendedagsadventister samt østlige religioner som buddhisme og konfutsianisme.
I de senere år er den traditionelle religiøsitet begyndt at spire efter at være undertrykt af det kristne styre gennem århundreder. For eksempel afholdes der nu den årlige Heivi-festival på Tahiti i juli, hvor traditionel dans, musik, sport og håndværk dyrkes. Heivi kan minde lidt om karnevallet i Rio, da der er massevis af danse- og syngekonkurrencer.
De officielle sprog er tahitiansk og fransk. Engelsk er også udbredt i de mest besøgte områder.
