        |
Tuli – på safari i baobabland
I Botswanas sydøstligste hjørne ligger Tuli, et af landets mere upåagtede safariområder.
Tuli er hverken en ørken som Kalahari eller grønt som Okavango, men klipperigt og forrevent med massevis af baobabtræer
Ved den grågrønne, grumsede Limpopoflod
Tuli er en smal landtange på grænsen til Sydafrika og Zimbabwe.
Området er meget forskelligt fra resten af Botswana. Det får mere regn end hovedparten af landet, som domineres af halvørkenen Kalahari. Tuli har også en del floder - den store Motloutseflod og Shashefloden, som udgør grænsen til Zimbabwe mod nord.
Mod syd afgrænses Tuli desuden af den grågrønne, grumsede Limpopoflod, som Rudyard Kipling skrev så dragende om i Hvordan elefanten fik sin snabel.
Mashatu Game Reserve
Der er da også en enorm elefantbestand i Tuli, navnlig i Mashatu Game Reserve i områdets sydlige del.
I det hele taget er der masser af vildt: Løver, leoparder, giraffer, geparder, hyæner, ørehunde, zebraer, antiloper og mange andre dyr.
Med sine over 350 forskellige fuglearter, heriblandt store fugle som strudse og ørne, er Tuli også en godbid for ornitologer.
Rå klipper med urgamle hulemalerier
Trods nedbøren og de mange floder er Tuli ikke et vådområde som for eksempel Okavango. I stedet har det et kuperet terræn med dybe slugter og massevis af rå granitklipper.
Især er Tswapong- og Lepokolebjergene berømte. Floder og regnstrømme har skåret sig ind i de oldgamle granitblokke og danner nu et særegent landskab af vandfald, kløfter, kilder og bjergsøer.
I disse bjerge kan man desuden bese nogle af sanfolkets urgamle og fascinerende hulemalerier.
Diamanter og gulerødder i overstørrelse
Tuli huser også den store Solomon’s Wall, en 30 meter høj basaltklippe, som engang var en naturlig dæmning for Motloutsefloden. Ikke langt herfra blev Botswanas første diamantfund for øvrigt gjort.
Også Tulis vegetation er spektakulær. Særligt bemærker man de mange baobabtræer – Afrikas kæmpestore, ”omvendte” træer, som ifølge sanfolkets legender kommer flyvende direkte fra paradis. Med toppen først, forstås! Andre, som opdageren David Livingstone, har mere prosaisk beskrevet dem som omvendte gulerødder i overstørrelse ...
En grænseområde finder sin form
Tuli er et klassisk grænseområde, som mange gange har skiftet hænder. I 1885 blev det indlemmet i Botswana, men allerede ti år senere afstod Botswana det til British South Africa Company, der ønskede at bruge det som jernbaneterræn.
Man fandt dog ud af, at det kuperede terræn ikke egnede sig til jernbanekørsel og solgte området til nogle landmænd. Men områdets højst kuperede karakter gav heller ikke noget synderlig udbytte i afgrøder.
Efter anden verdenskrig fik man øjnene op for områdets turisme- og safarimuligheder, og i dag består det næsten udelukkende af privatejede vildtreservater og naturparker.
I praksis er det derfor kun muligt at udforske området ved hjælp af safaribureauer eller ved at bo på de derliggende lodges. Kun hovedvejen, som løber langs med landtangen og i øvrigt nås fra Sydafrika, er offentlig.
Mountainbike-safari
Ud over Mashatu, som er Tulis mest kendte reservat, ligger der det mindre Tuli Game Reserve, et lille, interessant område med røde klippeblokke og frodig vegetation nær Limpopofloden. Indkvarteringen er også en anelse billigere end i Mashutu, der er det største privatejede reservat i det sydlige Afrika.
Her er der til gengæld mange forskellige og lidt atypiske safarimuligheder. For eksempel er mountainbikekørsel – på udkig efter storvildt – blevet meget populært de senere år.