Historie og samfund -
Fra stenalder til diamanter
Botswana er stort land med en kort historie
Botswanas oprindelige befolkning er det såkaldte sanfolk eller ”buskmændene”, der har boet i landet siden tidernes morgen. Sidenhen kom de nært beslægtede khoi-khoi til – bedre kendt under det øgenavn, boerne gav dem, nemlig hottentotterne.
En fredelig tid
Omkring år 1000 e.v.t. fulgte de første mindre bantufolk, heriblandt batswanaerne eller tswanafolket, som udgør hovedparten af den nuværende befolkning i Botswana.
Folkeslagene levede nogenlunde fredeligt side om side. Imidlertid begyndte batswanaerne i 1700-tallet at ekspandere. De indtog det meste af landets sparsomme frugtbare og velvandede jorde, eftersom de hovedsageligt levede af kvægavl.
Trusler udefra – samling indadtil
Samtidig begyndte omverdenen at trænge sig på, da mange af de sydafrikanske folkeslag voksede og var på udkig efter nyt land. Dette gjaldt især zuluerne i Sydafrika, som i 1818 gik sammen i en næsten uovervindelig krigsstyrke.
For at imødegå denne trussel ændrede batswanaerne deres samfundsstruktur – fra løse, halv-nomadiske grupperinger til en række centralt styrede regioner. De europæiske missionærer og handelsfolk, der ankom til Botswana i starten af 1800-tallet, var dybt imponerede over det strukturerede og centralstyrede samfund, de mødte. Et samfund, der samtidig var udtalt etnisk lagdelt med batswanafolket solidt siddende på magt og privilegier.
Boernes lange march
I mellemtiden var en stor udvandring undervejs af hollandske boere fra Kapkolonien, der var kommet under den engelske krone. På den såkaldte ”Great Trek”, som startede i 1835, bevægede de sig nordpå – blandt andet ind i batswanaernes territorium.
Mange batswanaer fik arbejde på boernes nye farme, men sameksistensen forløb langt fra fredeligt, og i 1877 havde fjendtligheden vokset sig så stærk, at batswanaerne appellerede til briterne om at intervernere, da de dårligt selv kunne forsvare sig mod boernes overlegne ildkraft. Det blev startskuddet til den første boerkrig (1880 – 1881), som boerne tabte.
Under britisk overhøjhed
Der gik dog kun et lille år, før boerne var tilbage. Igen bad batswanaerne Storbritanien om undsætning ved simpelthen at blive et britisk projektorat. Dette ønske blev efter nogen tøven imødekommet, og batswanaernes land blev til The British Protectorate of Bechuanaland.
Bechuanaland levede i nogle år forholdsvist fredeligt under den britiske overhøjhed og blev kun perifert involveret i den lange, anden boerkrig (1899 –1902), der snarere rasede i Sydafrika.
Selvstændighed, demokrati og kæmpe diamantfund
Efterhånden voksede imidlertid en utilfredshed med det britiske styre frem, og Storbritanien, der først ikke var indstillet på at slippe grebet, begyndte i 1950erne at arbejde frem mod uafhængighed for protektoratet. I 1966 blev landet en selvstændig, demokratisk republik – under navnet Botswana, som betyder "batswanaernes land".
Blot et år senere gjorde man et stort diamantfund i Kalahari. Det ændrede landets økonomi drastisk, og i dag er Botswana et af de økonomisk bedst stillede lande i Afrika. Landets diamantproduktion er en af de største i verden.
Stabilitet og stærke ledere
Botswanas første 40 år i selvstændighed har været præget at stor politisk og økonomisk stabilitet.
Landets første præsident var den vellidte Sir Seretse Khama, som regerede nærmest uindskrænket frem til sin død i 1980. Den nuværende præsident, Ian Khama har været på posten siden 2008.
