Francistown i Botswana

Blue Jacket Street, hovedgaden i Francistown i Botswana

Francistown - Guld og safari

Francistown er Botswanas næststørste by, bygget på et gold rush og sidste stop i civilisationen for mange safarirejser

Francistown, som ligger i det nordøstlige Botswana kun 90 km fra grænsen til Zimbabwe, er en af landets ældste byer. Der er spor efter menneskelig beboelse for ca. 80.000 år siden.

Det første store indryk af mennesker kom dog først, da eventyreren Karl Mauch i 1867 fandt guld i Tatifloden, som løber gennem byen. Folk strømmede til området – nogle endda helt fra Amerika og Australien, hvad byens gadenavne kan bevidne.

Hovedgaden hedder fx Blue Jacket Street, opkaldt efter den blå cowboyjakke, som den australske guldgraver Sam Andersen altid gik i. Sam Andersen var blevet verdenskendt, da han vandrede tværs gennem Australiens vestlige ørken.

Selve byen er opkaldt efter entreprenøren Daniel Francis, som grundlagde byens største mineselskab.

Francistown: En vellykket ansigtsløfning
I dag skal Francistowns rigdom snarere findes i byens casioner og natteliv, som har alt, hvad hjertet kan begære af gourmetrestauranter, fancy hoteller og natklubber, herunder den berømte jazzklub New Yorker.

Dagene kan tilbringes i de velholdte parker, shoppingscentrene eller på de smukke og farverige markeder. Byen har i det hele taget fået noget af en ansigtsløftning, siden de glade guldgraverdage.

Bar i Francistown i Botswana

Francistown er nu Botswanas næststørste by med et indbyggertal på omkring 102.000 mennesker og det nordlige Botswanas centrale by. Byen er et traffikalt knudepunkt og er typisk det sidste stop nordpå inden Zimbabwe eller safariudflugten.